Et af de nyeste og mest miljørigtige affaldsforbrændingsanlæg, Argo i Roskilde, er landets tredjestørste, og her spærrede man øjnene op, da det viste sig at være med blandt de ti værker, der er udset til lukning af KL.
KL har som en bunden opgave peget på, hvilke værker der bedst kan undværes, når det gælder om at bringe den samlede kapacitet for klimabelastende affaldsforbrænding ned, men også givet udtryk for, at det var en bunden opgave, og at der nu forestår en politisk forhandling om den endelige liste.
I et debatindlæg på DK Nyt - af bestyrelsesformand Niels Hörup (V) og direktør Trine Lindegaard Holmberg - lyder det fra Argo, at anlægget er et af de få anlæg, der teknologisk og størrelsesmæssigt er fremtidssikret til fx at anvende nye teknologier som CO2-fangst.
"Muligheden for at foretage CO2-fangst bliver helt afgørende for at nå målsætningen om en 70 pct. reduktion af CO2-udledningen", lyder det fra Argos topfolk, der ser det som en stor mangel i KL's analyse, at netop potentialet for CO2-fangst ikke er taget med.
Over for DK Nyt uddyber Trine Lindegaard Holmberg:
- Fangst af CO2 har vi endnu ikke i Danmark, og teknikken er afgørende for, at vi kan nå de nationale klimamålsætninger. Etablering af CO2-fangst er hensigtsmæssig under følgende forudsætninger:
Også klimaanalytiker i den grønne tænketank Concito Tobias Johan Sørensen taler i et blogindlæg imod at lukke Argo - af de samme grunde. Han nævner punktkilder som affaldsforbrændingsanlæg som egnede til at afprøve CO2-fangst og mener, der blandt andet af den grund er behov for at genoverveje den politiske aftale for affald.