Cittaslow - vil det hele

Af Paul Hegedahl

12 forskere inden for kultur og byplanlægning og en Cittaslow-kok har bidraget til en antologi om 'Cittaslow - byudvikling med udsyn og omtanke?'. De beskriver aktuelle udfordringer for de danske mellemstore kommuner, og forfatterne giver fra forskellige vinkler bud på faldgruber og muligheder i Cittaslow som strategisk byudviklingskoncept

'Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner' - var diskussionsemnet for en kreds af forskere og kommunale planlæggere, der i foråret 2009 mødtes til et todages symposium i Svendborg. Målet var på tværs af deltagernes forskellige fagligheder fra kultur, samfundsudvikling og planlægning at indkredse aktuelle udfordringer for byer i provinsen og drøfte brugbarheden af byudviklingskonceptet Cittaslow. Symposiets oplægsholdere har - med afsæt i oplæg og diskussioner fra dette symposium - efterfølgende bearbejdet deres indlæg til en antologi, der nu foreligger i en webudgave.

Den vil i begyndelsen af 2010 desuden blive publiceret i bogform på Syddansk Universitetsforlag.

Hvad er en god by?
Formålet med antologien er at give inspiration til debatten om provinsbyernes udvikling:

Hvad er det gode liv?

Hvad er en god by?

Hvordan former vi gennem planlægning, dialog og nye samarbejdsrelationer udviklingen i de rammer, der giver mulighed for det gode liv?

De spørgsmål er i fokus i det nationale Plan09-projekt igangsat af Miljøministeriet i samarbejde med Realdania i perioden 2006-2009. Plan09-projektets ide er at udvikle plankulturen i de danske kommuner for at styrke livskvaliteten i det byggede miljø til gavn for alle borgere.

Svendborg Kommune, som i 2008 som den første danske kommune opnåede medlemskab af Cittaslow-bevægelsen - et internationalt netværk af mindre og mellemstore kommuner, der som svar på globaliseringens udfordringer har valgt at planlægge og udvikle sig efter principper, hvor lokale særpræg, kvalitet i liv og omgivelser, bæredygtighed og oplevelser er centrale. har i 2008 og 2009 gennemført et Plan09-eksempelprojekt for at udvikle metoder til at diskutere kvalitet i planlægningen.

Antologien er redigeret af institutleder Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet, lektor i kommunal planlægning Jørgen Møller fra Aalborg Universitet og Plan09-projektleder i Svendborg Kommune Helle Juul Kristensen fra Kultur, Plan & Erhverv. Projektet er gennemført i et tæt samarbejde med konsulenterne Johan Bramsen og Lene Bak fra Pluss Leadership. Helle Juul Kristensen har fungeret som tovholder på projektet.

Formålet med Svendborgs Plan09-eksempelprojekt 'Rammer om det gode liv - planlægning med udsyn og omtanke' har været at udfordre plansystemet ved dels at rette fokus på livet og omgivelserne frem for planjura og regulerende bestemmelser, dels at undersøge den kommunale rolle som dagsordensættende, opsøgende, initierende og samarbejdende som supplement til den traditionelle regulerende og administrerende rolle. Med aktiv involvering af lokale aktører er der gennemført en række seminarer, workshops, dialogmøder og eventen 'Tankegangen' med nye sanseoplevelser i byen.

Debatarrangementerne er fortløbende fulgt af Plan09-projektes samarbejdspartnere fra Aalborg og Syddansk Universitet.

Kvalitetsdiskussionerne har udfoldet sig som en stafet fra en aktør til den næste. Fokus har været på respekten for det lokale særpræg som udgangspunkt for fremtiden og på de såkaldte 'bløde' værdier som grundlag for fremtidens strategier og den mere 'hårde' fysiske planlægning.

Cittaslow - en udfordring
Redaktørerne af antologien skriver, at 'Cittaslow er en udfordring til plansystemet, fordi der kræves en betydelig vedholdenhed over flere byrådsperioder, og fordi der tages udgangspunkt i den løbende diskussion af udvikling af både bykvalitet og livskvalitet. Udfoldet betyder livskvalitet, at livsdimensionen kan opløses i delelementer som f.eks. arbejde, produktion, distribution, trafik, sundhed, rekreation, ro, leg, musik, mad, meditation, møder, kærlighed, den sociale dimension, demokrati, inspiration m.v. Alle disse livsfunktioner kræver forskellige fysiske rammebetingelser fra de fysiske omgivelser, byens huse og byens rum.

Kommunikationen om Cittaslow i Svendborg har været en god platform for at rejse en lokal debat om kvalitet og rammerne for fremtidens byliv, men Cittaslow har også vist sig at være et ganske omfattende koncept at få hold på. Resultatet af debatstafetten er opsamlet i en guide for det videre arbejde med Cittaslow i Svendborg. Men derudover rejste Cittaslowstafetten nogle generelle og principielle spørgsmål, som vi ønskede at få drøftet og belyst i forskningsverdenen ved symposiet, og som hermed foreligger i webudgave og bogform.'

Antologiens indhold
Indledning af redaktørerne.

Antologiens 13 kapitler er fordelt på fem dele:

Første del er en prolog om Provinsbyernes udfordringer
Kapitel 1: Udfordringer for de mellemstore danske bysamfund
Af Bue Nielsen (1947), geograf, cand.scient

Anden del omhandler Byplanlægning og Cittaslow
Kapitel 2: Cittaslow i Danmark. Giver det os et brugbart og samlende koncept for dynamisk provinsbyudvikling?
Jørgen Møller (1949), tømrer, byggeteknikker og planlægningsarkitekt, lektor i kommunal planlægning, Aalborg Universitet.

Kapitel 3: Langsom by - Progressivt byudviklingskoncept eller rendyrket nostalgi? (pdf)
Af Ole B. Jensen (f. 1965), professor i urban teori, Institut for Arkitektur og Design, Aalborg Universitet

Kapitel 4: 'Tankefuld' - En by, der vil det hele!
Af Bo Vagnby (1940), arkitekt og byplanlægger, lektor, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet

Tredje del sætter fokus på Livskvalitet og Cittaslow
Kapitel 5: Livskvalitet og Cittaslow som mål i planlægningen
Af Jens Tonboe (1944), ph.d., dr.scient.soc., professor i sociologi, Aalborg Universitet (indtil 1.9.2008). Siden 1976 ansvar for uddannelserne i planlægning, administration og sociologi

Kapitel 6: 'Hjemme i byen - Har den mellemstore by særlige kvaliteter?'
Af lektor, cand.phil. Johannes Nørregaard Frandsen (1950), institutleder, Institut for Litteratur, Kultur og
Medier, Syddansk Universitet

Fjerde del handler om Cittaslow, identitet og involvering
Kapitel 7: Fra forsamling til spredning. Fra salgssteder til drømmesteder - om identitet, forbrug, tid og rum set i et antropo-sociologisk perspektiv
Af professor dr.sc.eco. & dipl. ESSEC, ENPC & IHEAL Dominique Bouchet (949), Institut for Marketing og Management, Syddansk Universitet, Odense

Kapitel 8: Cittaslow, social kapital og socio-spatial planlægning
Af Gunnar L. H. Svendsen, cand.mag. i antropologi og russisk, ph.d., lektor, Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet

Kapitel 9: Involvering af de lokale aktører - Proces og praksis
Af Lene Bak, dramaturg, cand. phil., chefkonsulent og Johan Bramsen, byplanlægger. cand. arch, chefkonsulent - associerede partnere i Pluss Leadership

Femte del peger på problematikker i forhold til Cittaslow og kulturelle strategier
Kapitel 10: Svendborg - garanteret uden oplevelser? Citybranding, anti-branding og co-branding
Af Karen Hvidtfeldt Madsen (1968), cand.mag., ph.d., lektor i kulturanalyse og kulturformidling,
Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet, Odense

Kapitel 11: Cittaslow - mål eller vej?
Af Søren Møller Christensen (1975), etnolog partner, Hausenberg ApS

Kapitel 12: Cittaslow og kulturarv i Svendborg
Af Esben Hedegaard (1957), Cand.phil. i historie. museumschef, Svendborg Museum

Antologiens afsluttende kapitel er en appetitvækker, der skærper sanserne for smagen af Cittaslow
En koks bekendelser til Cittaslow
Af Claus Holm (1970), kok, og indehaver af firmaet Sans og Samling

I Appendix A bringes en dansk oversættelse af de 52 internationale Cittaslowkriterier, som medlemsbyer vurderes på i forbindelse med optagelsen i Cittaslownetværket.

Præsentation af antologiens forfattere

Cittaslow-charteret.

Hvad betyder Citta?
Citta betyder by på italiensk. Cittaslownetværket opstod i Italien i 1999 og er en videreudvikling af Slow Food bevægelsen, som på det madkulturelle plan er en bevægelse, der har gjort oprør mod fastfoodkulturen ved at vægte værdien af gode lokale råvarer, og mad der er lavet 'fra bunden'. Slow Food bevægelsen opstod også i Italien, men allerede i 1986 som en direkte reaktion mod planerne om at opføre en McDonald ved Den Spanske Trappe i Rom.

Nogle afgørende problemstillinger
Hele cittaslowbegrebet gennemgås grundigt af de enkelte forfattere set i relation til det emne, de hver for sig behandler. Her skal blot nævnes, at Ole B. Jensen opsamlende vurderer, at Cittaslow tematiserer nogle afgørende problemstillinger for fremtidens kommunale planlægning, og mener, at det måske kan være startskuddet til en 'mere livlig og knapt så blodfattig debat i den danske byplanfaglighed'.

Dominique Bouchet fremhæver som udgangspunkt, at de, som har til opgave at sikre by- og
livskvalitet i provinsbyerne, må kende til byernes 'symbolske omgivelser': Man må være
bredt orienteret om de mange faktorer, der er på spil, når mennesker i dag oplever og
videreudvikler bymiljøet, og man må forholde sig til, at fysiske omgivelser altid bliver
tolket i lyset af den enkeltes personlige baggrund og samfundsudviklingen. Han ser tre
afgørende faktorer, der må medtænkes i en tidssvarende byplanlægning - også når man
vil bruge Cittaslowkonceptet:

• den øgede mobilitet,
• det individualiserede oplevelsesforbrug
• generationernes vidt forskellige referencerammer

Dominique Bouchet understreger derfor: 'Det er ikke kun kvaliteten af bolig og mad, man skal fokusere på, men kvaliteten af de menneskelige relationer og sikringen af de demokratiske værdier'.

Også Gunnar L.H. Svendsen tager de menneskelige relationer op til overvejelse i lyset af begrebet social kapital. Hovedspørgsmålet for ham lyder: Hvordan kan Cittaslow bidrage til at opbygge brobyggende social kapital og herigennem bl.a. fremme integration? Opsamlende opfordres til, at man mere aktivt - og måske i en nordisk variant af Cittaslow - inkorporerer en form for lokalsamfundsarkitektur med formelle og uformelle mødesteder i lokalområderne.

Her på dknyt.dk har vi i række sammenhænge været inde på arkitekturens store betydning og også om social kapital. Se fx under links.

En lang proces - og et brugbart koncept
Redaktørerne af antologien er af den overbevisning, at Cittaslow er et brugbart, men også ganske omfattende byudviklingskoncept. Det er afgørende at forstå, at en optagelse og certificering
i Cittaslowbevægelsens kreds af byer blot er begyndelsen på en lang og sej proces, hvor der ganske givet vil komme tilbageslag og rejse sig modstand fra kredse i en kommune, som ønsker at sætte andre og lige så legale udviklingsdagsordener for fremtiden.

Svendborg og Cittaslow
På Svendborgs hjemmeside beskriver Svendborg Cittaslow således: Det er et internationalt netværk af byer, som har det til fælles, at de gerne vil styrke rammerne 'om det gode liv'.
Som Cittaslow ønsker Svendborg derfor at skærpe opmærksomheden omkring de mere bløde værdier af vores tilværelse ved at vægte parametre som livskvalitet, bæredygtighed, eftertænksomhed, nærvær, samvær og fordybelse i sin måde at være by på. Karakteriseret som bevægelse sigter Cittaslow-bevægelsen mod at at bevare og udvikle provinsbyen med en særlig opmærksomhed på dens historiske, kulturelle og sociale kvaliteter.
Svendborg er ikke langsom, fordi den er Cittaslow. Men den dyrker langsomheden i den forstand, at den gerne vil synliggøre, hvor vigtigt det er også at have fokus på, at langsomheden indeholder nogle positive værdier og potentialer. På det bykulturelle plan kan man altså forstå Cittaslow-bevægelsen som en bevægelse, der tager kritisk stilling til 'den hurtige kultur' og det hastedende, stressende og til tider overfladiske liv, som mange af os kender fra vores hverdag i dag. Derfor er Cittaslowbyens motto også meget rammende, "at man skal skynde sig langsomt.

Supplerende links
http://www.svendborg.dk/cittaslow

Antologi om Cittaslow

Plan 09's publikationer og artikler

06/10/09 Lykkens arkitektur - kan bygninger gøre os lykkelige?
Anmeldelse af Alain de Botton: 'Lykkens arkitektur', Tiderne Skifter 2009

09/09/09 Når pænheden tager magten
Anmeldelse af Preben Brandt: 'Byen og social ulighed', Tiderne Skifter 2009

21/04/08 Samfundets sammenhængskraft - noget man kan investere i
Om social kapital