
Af Claus G. Theilgaard, [email protected]
BORNHOLM: Onsdag aften var Bornholms borgmester, Winni Grossbøll (S), til borgermøde med næsten 500 deltagere. På mødet blev der fremlagt en række visioner og ideer, der skal sikre en fremtidig udvikling af klippeøen. En af øens helt store udfordringer er transport.
Rejsende og virksomheder er helt afhængige af fly og færge. Derfor spillede netop forbedret transport en central rolle på mødet. En af de helt store visioner var billige shuttlefly mellem København og Rønne. En transport, der i princippet vil ligestille bornholmerne med pendlere i Nordsjælland. Rejsetiden til København med Kystbanen og fly fra Bornholm vil blive den samme.
Få timer efter borgermødet sluttede, opgav ejerne af flyselskabet Cimber Sterling at drive selskabet videre. Torsdag morgen kl. 6.30 indgav selskabet begæring om konkurs til retten i Sønderborg. Siden har Cimbers fly - med enkelte undtagelser - stået stille.
- Det er en meget alvorlig situation for øen, siger Winni Grossbøll til dknyt.
- Det her viser bare, hvor sårbare, vi er. Vi er dybt afhængige fly. Det gælder både erhvervsliv, pendlere og ikke mindst hospitalet. Jeg har lige fået at vide, at der her til morgen var 34 patienter, der ikke kunne komme til behandling, siger borgmesteren, der allerede har været i kontakt med transportministeren. Winni Grossbøll siger, at de i dag ser tiden an og satser på, at der igen er fly fra på mandag.
- Hvis der ikke er et kommercielt flyselskab, der tager over, så må staten går ind og sikre transporten på samme måde, som staten sikrer færger til fra Bornholm. For os er fly ligeså vigtige som færgen. Vi skal have en god flyforbindelse, hvis erhvervsliv, pendlere og patienter skal have ordentlige vilkår, siger Winni Grossbøll.
Borgmesteren forventer ikke, at konkursen får konsekvenser for deltagerne på Folkemødet.
- Hvis der ikke er fundet en løsning til den, er det meget alvorlig!
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.