dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Foto: Jens Dresling, Polfoto

Carl Holst rykker frem i Venstres folketingsgruppe

Efter Eva Kjer Hansens farvel som minister bliver Carl Holst nu social- og indenrigsordfører i regeringspartiet
18. MAR 2016 9.50

FOLKETINGET: Tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) rykker op i geledderne i Venstres folketingsgruppe, hvor han siden sit ministerexit har haft titel af kirkeordfører og i øvrigt indtil 1. marts også har været på orlov.

Det er tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) tilbagevenden til folketingsgruppen, der har givet anledning til en ordførerrokade, der betyder, at Carl Holst bliver ny social- og indenrigsordfører for partiet.

Eva Kjer Hansen, der for nylig måtte trække sig fra sin ministerpost, får ikke nogen egentlige ordførerskaber, men bliver medlem af Europaudvalget, Finansudvalget, Sundhedsudvalget, Erhvervsudvalget, Kirkeudvalget, Kulturudvalget og Udvalget for Det Etiske Råd.

Eva Kjer Hansen måtte trække sig efter hårdt pres fra De Konservative, der mente, at hun havde fremlagt misvisende tal for, hvor meget kvælstof der bliver udledt i naturen som konsekvens af nye regler for gødning.

Det førte til en større omrokering i Venstre, som gav plads i Folketinget til Jakob Engel-Schmidt, der ellers røg ud ved valget i juni.

Han bliver ny uddannelses- og forskningsordfører og ligestillingsordfører.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/carl-holst-rykker-frem-i-venstres-folketingsgruppe

GDPR