dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

CABI: Få nydanske kvinder tættere på arbejdsmarkedet

Det er afgørende at være fleksibel i sine metoder, hvis flygtninge- og indvandrerkvinder skal tættere på arbejdsmarkedet, viser en ny evaluering fra CABI

Over 40 procent af de deltagende kvinder er i dag i beskæftigelse, og 2,2 procent er begyndt på en uddannelse. Det viser en ny evaluering af 35 forskellige projekter, som i perioden 2006 - 2008 har modtaget støtte fra puljen Forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder.

CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har lavet evalueringen for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og i evalueringen fremgår det, at de 35 projekter samlet set har øget beskæftigelsen hos de deltagende kvinder.

At 41,4 procent i dag er i beskæftigelse er et godt resultat, når man sammenligner med puljens effekter for årene 2004 - 2005. Her kom 28 procent af deltagerne i arbejde.

Evalueringen indeholder desuden en række anbefalinger til, hvordan man i projektarbejde med flygtninge- og indvandrerkvinder får dem tættere på arbejdsmarkedet. Anbefalingerne bygger på erfaringerne fra de 35 projekter.

Erfaringerne viser, at det er helt afgørende med en høj grad af fleksibilitet i de metoder, der bruges i projektet, og villighed til at ændre på det planlagte. Det er ofte nødvendigt at tage udgangspunkt i kvindernes individuelle behov og udvikle metoderne undervejs.

Flere af de evaluerede projekter har desuden god erfaring med at danne netværksgrupper blandt de deltagende kvinder. Det giver dem mulighed for at spejle sig i hinanden og hjælpe hinanden.

Læs hele evalueringen her: http://www.cabiweb.dk/forside/generelt/bibliotek/cabi+udgivelser/udgivelser+2010/forstaerket+indsats+eval

Se også det medfølgende metodekatalog her: http://www.cabiweb.dk/forside/generelt/bibliotek/cabi+udgivelser/udgivelser+2010/fostaerket+indsats+metode

tj

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/cabi-faa-nydanske-kvinder-taettere-paa-arbejdsmarkedet

GDPR