Når mangfoldigheden fascinerer og forvirrer

Af Paul Hegedahl

Betina Wolfgang Rennison:
'Kampen om integrationen - Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse';
Hans Reitzels Forlag, København 2009.
272 s., hft., meget omfattende litt.liste., noter i forbindelse med teksten.
Kr. 298,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5324-4.
Manuskriptet er udarbejdet med støtte fra KL og Personalestyrelsen og det af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration finansierede MIKS-projekt (Mangfoldighed I Kommuner og Stat) under regeringens samlede mangfoldighedsprogram, ‘Arbejdsplads til nye danskere'. (se www.kl.dk/miks,
www.perst.dk, www.nyidanmark.dk)

'Evnen til at leve med forskelle og ligefrem nyde et sådant liv og drage nytte af dem er vanskelig at tilegne sig og opstår bestemt ikke af sig selv. Denne evne er en kunst, der som alle andre kunstarter kræver fordybelse og træning.'
- Zygmunt Bauman: 'Flydende modernitet'; Gyldendal, København 2006

På dknyt.dk har vi anmeldt en række gode bøger om kulturforståelse, mangfoldighed, mangfoldighedsledelse og integration på arbejdsmarkedet. Nu er der udkommet en bog, der med stor indsigt giver grundig viden om, hvad hele dette område i virkeligheden drejer sig om. En bog, der slutter med det citat, som denne anmeldelse indleder med. 'Kampen om integrationen - Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse' giver et overblik, der hidtil har manglet og bidrager dermed til at skabe klare linjer i de komplekse og ikke altid lige velunderbyggede diskussioner i den danske debat. Den går også klart og tydeligt ind på den vigtige rolle ledelsesarbejdet i samfund og virksomheder har for et vellykket mangfoldighedsarbejde. Dermed er den en betydningsfuld fortsættelse af bl.a. Hans Lassen: 'Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark'; Informations Forlag, København 2009.

Målet med bogen
Mangfoldighedsbegrebet er rigt, siger Betina Wolfgang Rennison, fordi der er så mange måder at forstå det på, så mange forskellige veje at gå i mangfoldighedsarbejdet. De forskellige lanceringer, som forfatteren kalder dem, vidner om, at mangfoldighedsledelse bruges til at virkeliggøre forskellige intentioner og visioner. Men, siger hun, begrebets flertydighed giver også anledning til forvirring, for hvad er det egentlig, vi taler om? Det er tydeligt, at der rodes rundt i argumenterne, når man lytter til integrationsdebatten eller læser litteraturen om etniske minoriteter. Alle taler om emnet, men 'sætter det i tale' på forskellig vis - uden tilsyneladende at være helt klar over, hvad den anderledes italesættelse har af konsekvenser.

Betina Wolfgang Rennison skriver: 'Ambitionen i denne bog er at kaste lys over begrebsforvirringen og således forsøge at rede trådene ud, så vi får en større klarhed over uklarheden. Gennem en analyse af den teoretiske og samfundsmæssige debat om etniske minoriteter i Danmark ønsker jeg at skabe en klarere forståelse for diversiteten i de fremherskende mangfoldighedsforestillinger. Sigtet er ikke at nå frem til en fast definition af mangfoldighed og ledelsen heraf - det er hverken muligt eller ønskværdigt. Vi kan og skal ikke annullere den kompleksitet, der råder på feltet. Men vi kan skabe et overblik over kompleksiteten, så vi kan håndtere den bedre, og så vi ved, hvad vi taler om hvornår og på hvilke måder. Ambitionen er at belyse og bevare mangfoldighedens mangfoldighed'.

Forfatteren beskriver, hvordan der i bl.a. litteraturen om mangfoldighed skelnes mellem tre forskellige begreber - en mangfoldighedstriangel, hvor man kan spille på tre strenge: en økonomisk, en juridisk og en moralsk. Desuden taler man om tre mangfoldighedsperspektiver: et antidiskriminations- og retfærdighedsperspektiv, et adgangs- og legitimitetsperspektiv samt et lærings- og effektivitetsperspektiv'. For at bidrage med et mere dækkende og præcist, om end mere kompliceret billede af den danske debat om etnisk mangfoldighed har Betina Wolfgang Rennison på baggrund af disse måder at betragte området på konstrueret otte forskellige måder at tale om - og diskutere etnisk mangfoldighed i Danmark - som hun betegner som diskurser:

1. Rettighedsdiskurs
2. Rummelighedsdiskurs
3. Markedsdiskurs
4. Kompetencediskurs
5. Innovationsdiskurs
6. Etnocentrisk diskurs
7. Multikulturel diskurs
8. Empowermentdiskurs

Og gennem bogen vises, hvordan de forskellige udgangspunkter for diskussionen kompletterer hinanden, er i modsætning til hinanden og relaterer sig til hinanden. Ikke mindst analyseres sprogspillet i denne 'kamp om integrationen', hvor der skabes et betydningsunivers, der er mangfoldig i sig selv, og som skal kunne forstås og anvendes af både etniske minoriteter og etniske danskere, af ledige, ansatte på forskellige niveauer, ledere, politikere, forskere og meningsdannere - og ikke mindst af medierne.

- Og lad det være sagt med det samme. Denne måde at arbejde med problemet på er særdeles konstruktiv og giver anledning til at skabe stor klarhed.

Problemstillingen for bogen er således: Hvordan italesættes 'etnisk mangfoldighed' i den danske debat, hvilke divergerende diskurser kan identificeres - med hvilke konstitutive konsekvenser for den etniske minoritetsansatte og for ledelse af mangfoldighed.

Målet med denne metode er at rive sig løs fra forudindtagede standpunkter og bestemte idealmodeller - at skabe et frit udsyn for derved at kunne iagttage det samlede landskab af etnisk mangfoldighed og aftegne dets forskelligartede konjunkturer.

Bogens bidrag består dels i en kortlægningsopgave, hvor det undersøges, hvilke perspektiver, forståelseshorisonter og løsningsmodeller (i bogen betegnet ‘diskurser') der gør sig gældende i debatten om etniske minoriteters arbejdsmarkedsintegration, om etnisk mangfoldighed i Danmark, særligt i tilknytning til offentlige organisationer. Dels en forståelsesopgave, hvor der skabes øget forståelse for, hvorfor disse forskellige diskurser sætter etnisk mangfoldighed i tale på netop den måde, de gør - og hvilke konsekvenser, en given italesættelse har.

Via det analytiske arbejde er det bogens sigte at levere en forskningsbaseret viden og et kvalificeret input til lederes og fagprofessionelles praksis i forhold til mangfoldighedsudfordringen generelt, og specifikt i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af etniske minoriteter. Ved at sætte ord på, analysere og klassificere debatten kan der med et ‘andenordens' forskerblik kastes lys på det, der ikke umiddelbart ses i det konkrete mangfoldighedsarbejde - de blinde pletter og det, der tages for givet eller anses som selvfølgeligt eller umuligt, kan belyses. Bogens håb er at bibringe nytænkning, invitere til større selvrefleksion og initiere forandring på feltet for mangfoldighedsledelse.

Bogens indhold
Ud over forord og efterord samt litteraturliste indeholder bogen tre dele med 12 stringent opbyggede kapitler

1 Mangfoldighedens mangfoldighed

2 Mangfoldighedsdiskurser
RETTIGHEDSDISKURS

RUMMELIGHEDSDISKURS

MARKEDSDISKURS

KOMPETENCEDISKURS

INNOVATIONSDISKURS

ETNOCENTRISK DISKURS

MULTIKULTUREL DISKURS

EMPOWERMENTDISKURS

3 De mangfoldige diskurser - og deres konsekvenser
POINTE 1/Polyfonisk integration

POINTE 2/Mangfoldighedsledelse af anden orden

POINTE 3/Minoritetsstrategier

En positiv - og nødvendig - udvikling
I sin indledning til 'Kampen om integrationen - Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse' skriver Betina Wolfgang Rennison: 'Det burde egentlig være så enkelt: Landet mangler arbejdskraft - selvom finanskrisen for en tid vender lidt op og ned på tingene, efterspørger store dele af den private og offentlige sektor generelt ledige hænder for i fremtiden at kunne levere produkter og ydelser. De ledige hænder findes blandt andet hos de etniske minoriteter, som derved udgør en stor arbejdskraftreserve - i de kommende ti år vil det samlede antal af erhvervsaktive etniske minoriteter i Danmark således stige til over 400.000. Og den arbejdskraftreserve føler sig oven i købet bedre integreret end tidligere; i år 2000 var det kun ca. hver anden indvandrer/efterkommer (54 pct.), mens det i 2008 er flere end to tredjedele (69 pct.), der føler sig godt integreret i Danmark. Dette sammenholdt med, at over 80 pct. af de virksomheder, der har etniske minoriteter ansat, udelukkende har positive erfaringer med ansættelsesforholdet - og både ledere og medarbejdere generelt set udtrykker tilfredshed med at have eller få etniske minoriteter som kollegaer. Så det burde alt i alt være lige til højrebenet at løse problemet. Det burde egentlig være så enkelt'. Og her skal det så tilføjes, at de positive erfaringer jo også fremgår af oplysningerne i Hans Lassen: 'Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark'; Informations Forlag, København 2009, tidligere anmeldt her på dknyt.dk.

OECD bekendtgjorde i begyndelsen af 2008, at Danmark er et af de lande, der har præsteret det største fald i arbejdsløsheden blandt indvandrere de seneste ti år. Hvor ledigheden blandt indvandrere var 20,6 pct. i 1995, var den i 2005 faldet til 9,8 pct., altså et fald på 10,8 procentpoint. Men, skriver Betina Wolfgang Rennison, viser statistikkerne, at der stadig et stykke vej at gå i retning af, at etniske minoriteter klarer sig lige så godt på arbejdsmarkedet som etniske danskere. Selvom etniske minoriteters beskæftigelsesfrekvens er steget i løbet af de seneste fem år, fra 47 pct. til 55 pct. (ca. 30.000 flere er kommet i arbejde), ligger frekvensen væsentligt under de etniske danskeres på ca. 80 pct. Herudover svarer den aktuelle andel af ansatte indvandrere og efterkommere i såvel private som offentlige virksomheder ikke til den andel, som deres samfundsmæssige antal berettiger til. Således
udgør de private virksomheders andel af etniske minoritetsansatte omkring 4,8 pct., i kommunerne er andelen 4,2 pct., mens det i de statslige institutioner, til trods for et måltal på 4 pct., kun er 2,8 pct. af de ansatte, der har ikke-vestlig minoritetsbaggrund.

Mangfoldighedsledelse i den offentlige sektor
Forfatteren er også inde på udviklingen inden for mangfoldighedsledelse i Danmark. Begrebet blev kendt og startede med at blive anvendt i slutningen af 1990'erne. Det startede i de private virksomheder af flere årsager: både på grund af nødvendigheden - mangel på arbejdskraft; på grund af et stadig mere globaliseret erhvervsliv og internationalisering af erhvervsvirksomhederne; kravet om stigende kulturelle kompetencer; internationale koncerners krav om mangfoldighedspolitikker i deres datterselskaber.

Udviklingen er ikke gået lige så hurtigt i den offentlige sektor, men her er der også ved at komme mere fokus på det, som Betina Wolfgang Rennison kalder mangfoldighedens lokale betingelser og vilkår. Og der nævnes en lang række eksempler. Fx er mangfoldighedsledelse i den statslige personale- og ledelsespolitik udpeget som et af fire fokusområder, hvor det understreges, at mangfoldighed 'ikke kun er ønskværdigt, det er også nødvendigt for en effektiv opgaveløsning. . . Det er derfor vigtigt at kunne se mulighederne i forskellighederne frem for begrænsningerne'.

Et opgør med tidligere tænkning
Betina Wolfgang Rennison nævner, at diskussionen om mangfoldighed har centreret sig om ét overordnet slogan 'Lighed er forskel' - og undlader høfligt at vurdere dybden i dette udsagn. Men, hun skriver, at de hidtidige ligestillingstiltag har ladet lighedsidealet dominere og således traditionelt være forankret i en forestilling om 'det lige', 'det ens' og 'det fælles'. Et ræsonnement, der har gået på, at vi alle er mennesker, der af politiske og etiske grunde har krav på at blive behandlet lige, uanset forskellighed. Det gør hun klart og skarpt op med, idet hun påpeger, at denne tilgang har den konsekvens, at betoningen af lighed kan forhindre en diskussion af forskel, bl.a. på grund af den udbredte (og kan man vel sige misforståede) holdning om, at det at sætte ord på forskelle antages at medføre en risiko for ulige behandling: 'Ved at anlægge et sådant perspektiv ses ikke den indsigt, der også kan uddrages af ligestillingsproblematikken, nemlig: At behandle folk ens, når de er forskellige, giver dem ikke lige muligheder. De skal derimod behandles forskelligt for reelt at have lige muligheder - - - Lighed er forskel. - - - Klonernes tid er forbi'.

Forfatteren beskriver også, hvordan mangfoldighedsbegrebet både fascinerer og forvirrer - og provokerer. Man fascineres af et koncept, der værdsætter hvert enkelt menneske som unikt - og til at vi ser vores medmennesker, som de er - ikke som en ensartet masse som vi under ét kalder 'de fremmede' - men som selvstændige og helt særlige personer med hvert sit potentiale. Det er både fascinerende og samtidig - for mange - provokerende. Og den provokation er der så nogle, der tydeliggør og forøger.

Det er forvirrende. På samme måde som udsagnet 'Lighed er forskel' ved første møde lyder tilforladeligt, lyder det jo indlysende, at 'Der er forskel på folk, den forskel er værdifuld og derfor må vi rekruttere mere af den og håndtere den bedre'. Men, det viser sig jo ved nærmere eftersyn, at alle ikke taler helt om det samme. Én person forstår én ting ved det, en anden person noget andet. Man anvender 'samme' ord, men lægger forskellige meningsindhold ind i det. Konsekvensen er, siger forfatteren, at diskussionen bliver diffus og forvirrende. Og så meget desto væsentligere: Resultaterne lader vente på sig - løsningsforslagene stritter i forskellige og ofte modstridende retninger.

Der er tale om en allerede i udgangspunktet flertydig størrelse, der ikke lige tilpasser sig de enkelte betragtningsmåder. Hertil kommer, at - som J. Lauring citeres for , at mangfoldighed kan opfattes som tæt relateret til situationen og som 'objekt for social manipulation i forhold til sociale, politiske eller økonomiske motiver'. Ja, mon ikke. Det kan undertiden være så flertydigt, at nogle - ikke mindst politikere - den ene dag lader et ord have en betydning og den næste dag en anden.

Nu er denne bog på ingen måde et debatoplæg. Det er den hævet over. At anmelderen ikke kan undlade at trække den vinkel ind nogle steder, skal ikke lastes bogens forfatter. Hun er mere positiv/konstruktiv og siger, at ja, mangfoldighed kan manipuleres, hvis vi bruger et negativt ord - man kunne også mere positivt sige, at det er så rigt et begreb, at det kan anvendes i mange sammenhænge til mange formål. Og det er den positive konstruktive angrebsvinkel, der anvendes i bogen og som anvendes til at kaste lys - på forbilledlig vis - over begrebsforvirringen og dermed i høj grad medvirker til en revitalisering og forsat udvikling af bestræbelserne på integration gennem en bedre - både samfundsmæssig og ledelsesmæssig forståelse af mangfoldighed.

De forskellige modeller og måder at betragte problemet på
Som beskrevet opstiller Betina Wolfgang Rennison otte forskellige diskurser, måder/perspektiver, man kan drøfte integrationen ud fra. De bliver gennemgået grundigt og solidt. Det vil føre for vidt at referere dem i en anmeldelse, men enkelte punkter skal dog nævnes.

Diskrimination
I forbindelse med rettighedsdiskursen behandles bl.a. spørgsmålet om diskrimination udførligt. Og der gives en række eksempler fra livet i dagligdagen - både på den direkte diskrimination og den indirekte diskrimination. I sidstnævnte er der ikke tale om bevidste handlinger om udelukkelse. Indirekte diskrimination kan være indbygget i organisationens regler, rutiner og praksis. De formelt neutrale bestemmelser får i praksis diskriminerende effekt. Det kan være sprogkrav, beklædningsbestemmelser, fremtoningskrav eller kulturspecifikke tests på trods af de tilsyneladende er generelt gældende.

Tilsyneladende er den indirekte diskrimination ubevidst; men ser vi på det overordnet samfundsmæssigt virker Indfødsretsprøven særdeles bevidst. Den gennemgås også i denne bog - og vi har tidligere i andre boganmeldelser været inde på den. Den er blevet voldsomt strammet og må antages nu at virke efter den hensigt, i hvert fald nogle politikere har haft med den. Færre og færre vælger at gå til denne prøve.

Det nævnes, at i en evaluering fra 2007 af forskellige landes efterlevelse af integrationsregler - British Council/Migration Policy Group og Institut for Menneskerettigheder - havner Danmark på en 21. plads af 25 lande, EU-landene, Norge, Schweiz og Canada. I bedømmelsen af adgangen til arbejdspladsen har Danmark plads 22. Forfatteren nævner, at denne undersøgelse og andre af lignende karakter er blevet skarpt kritiseret af regeringspolitikere og arbejdsgiverrepræsentanter. 'Har intet med virkeligheden at gøre'; 'den er politisk fordrejet'; 'løse og udokumenterede påstande'; 'bureaukratisk skrivebordsarbejde' sic! Der er kort sagt intet at komme efter.

Kapitlet indeholder bl.a. også et meget interessant afsnit om 'Mangfoldighedsteknologi' om alle mange forskellige værktøjer, der står til rådighed for at sikre en anti-diskriminerende rekrutterings- og ledelsesproces.

Igen understreges det, at positiv særbehandling ikke er vejen frem. Nogle af de største modstandere af dette findes rent faktisk blandt de minoritetsgrupper, der skulle have glæde af dette. Man kan ikke kategorisere mennesker ved deres tilhørsforhold og tillægge dem bestemte stereotype egenskaber. Det modvirker mere interaktion og undertrykker fællesskaber.

Innovation
Et af de helt aktuelle emner i både samfunds- og virksomhedsssammenhæng er innovation. Det er naturligvis også helt relevant i forbindelse med både integration og mangfoldighedsledelse. Det bliver af flere betragtet som et af de afgørende midler til at opnå den nødvendige innovation. I f.eks. ligestillingsministerens perspektiv- og handlingsplan for 2007 hedder det: 'Mangfoldighed er et gode for vores samfund, fordi forskellighed skaber innovation, vækst og dynamik'.

I afsnittet om 'Innovationsdiskurs' gennemgår forfatteren grundigt for og imod dette synspunkt set i et langsigtet overordnet ledelsesperspektiv. Hun taler om 'innoversitetsledelse', der konstant er optaget af forandring og nytænkning, 'som ikke frygter den forvirrende forstyrrelse, som det anderledes og det fremmede bibringer, men lader sig lede af den kreative destruktion, som diversitet muliggør', Og ikke blot for diversitetens egen skyld: 'forskelligheden, konstruktionen, udvekslingen og kombinationen af den har ét formål: innovationen',

Nationalisme
Et af de længste afsnit er 'Etnocentrisk diskurs', der er en særdeles sober gennemgang af netop etnocentrismens forskellige udtryksformer. En af disse er nationalismen: Forestillingen om 'det nationale fællesskab', hvor mennesker forestilles at høre mere naturligt til i nogle dele af verden end andre og dermed afgørende for konstruktionen af nationalstaten. Nationalstatsideologien er fundamental i den etnocentriske synsvinkel. Hele begrebet nationalstaten set i perspektivet af Danmark som en af de få 'ægte' nationalstater i Europa, borgere som er 'stolte over at tilhøre et gammelt nationalt monarki og en territorialstat med ubrudt historie og det ældste flag i verden bliver grundigt belyst fra en række perspektiver i forhold til 'de fremmede', i forholdet os/dem.

En interessant fodnote oplyser i øvrigt, at også de etniske minoriteter bosat i Danmark føler en 'meget stærk' eller 'ret stærk' tilknytning til Danmark. Ifølge Integrationsministeriets Tænketank har hele 80 pct. af de etniske minoriteter en dansk national identitetsfølelse - et oplevet tilhørsforhold, der er større end tilhørsforholdet til oprindelseslandet. Der er dog forskel på, hvilke minoritetsgrupper, det drejer sig om. Ligeledes - og vel meget naturligt - føler 'efterkommere' sig mere knyttet til Danmark end 'indvandrere'.

Det tilhørsforhold og hele integrationsprocessen kan næppe undgå at blive dels forhindret dels sat på spil, når man observerer i hvilket omfang udtrykket 'de fremmede' anvendes i mediedebatten og netop henviser til de etniske minoriteter, som noget ukendt og udelukket fra 'os'. Forfatteren citerer bl.a. den svenske antropolog Carl-Ulrik Schierup, der siger at ''Den fremmede' kan ses som en sproglig markør, der er en (sikkert ubevidst) udpegende, udelukkende og stigmatiserende betegnelse, som nøje tilkendegiver hvem, der anses for at tilhøre det forestillede nationale fællesskab og hvem, der ikke gør det'.

Nationalismen kan føre til eller fungere ved siden af Heterofobi - frygten for det fremmede. Konsekvenserne af denne form for etnocentrisme gennemgås objektivt og interessant.

Der er en konsekvens af etnocentrismen i dens forskellige former, der egentlig er logisk og indlysende, men som man næppe er helt bevidst om. Ifølge professor i socialantropologi ved Oslo Universitet, som forfatteren citerer, var mange indvandrere til Skandinavien ikke synderlig optaget af tilhørsforhold og kulturel identitet, da de kom hertil. De havde et afslappet forhold til deres religion, som de praktiserede uden at gøre noget stort nummer ud af det. De havde ingen stærke meninger om undervisning i modersmål og koranskoler og tilpassede sig værtssamfundet uden at protestere. Men efterhånden som de opdagede, at de blev betragtet som andenrangsborgere og fremmede - selv efter flere års ophold, blev de vant til at betragte sig som tyrkere, pakistanere, vietnamesere etc. Og så reagerer de med større og større kulturel puritanisme. Til disse betragtninger kan man vel tilføje, at gang på gang i en række af livets forhold ser vi 'Pygmalion-effekten' virker. Mennesker udvikler sig - og reagerer, sådan som vi gennem vores adfærd forventer, de gør.

Men, nu er der gjort opmærksom på denne side af problematikken.

Om forfatteren
Betina Wolfgang Rennison er lektor i offentlig ledelse ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Hun er cand.scient.pol. fra Aalborg Universitet 1998 og ph.d. i offentlig strategi og ledelse med afhandlingen 'Offentlig ledelse i tekst, tal og tale - en konstitutionskamp i tid og rum', fra Copenhagen Business School 2003. Betina Wolfgang Rennison underviser, forsker og holder foredrag inden for offentlig forvaltning og ledelse, løn- og personaleledelse, mangfoldighedsledelse, kvinder og ledelse samt individets identitetsdannelse i det moderne samfund.

Kampen om integrationen
'Mangfoldighedsledelse' er tilsyneladende et enkelt begreb og bliver behandlet sådan i den almindelige samfundsdebat. Dels den positive vinkel: 'Vi må først og fremmest forstå at mennesker er forskellige, og at den forskel er værdifuld - vi må derfor håndtere den bedre og rekruttere mere af den på vores arbejdspladser.' Dels den stik modsatte opfattelse. Sådan vil vi helst se enhver drøftelse sort/hvid - hvor hvad der er sort og hvad der er hvidt afhænger af vores egen holdning. Enkelt og ligetil!

I relation til etniske minoriteters arbejdsmarkedsintegration har Betina Wolfgang Rennison imidlertid med denne bog imidlertid klart vist, at der findes utallige opfattelser af, hvad mangfoldighed er for en størrelse, hvorfor/eller om vi skal have den, hvad rekrutteringsproblemet egentlig bunder i, og hvordan vi kan løse det.

Det er blevet vist, at når der tales om integration, mangfoldighedsledelse, etnicitet, er der en stor forskel på det udgangspunkt, der vælges for diskussionen, synspunkterne. Der er forskel på, om vi går ud fra

Retslige argumenter om antidiskrimination og positiv særbehandling
Social ansvarligheds- og rummelighedsargumenter

Cost-benefit-økonomiske nyttebetragtninger
(Her kan man i øvrigt tilføje, at det ser ud til, at den aktuelle finansielle og økonomiske krise har medvirket til at vende op og ned på en række forudfattede meninger)

Kompetence og uddannelse

Øget innovation og teambaseret læring

Moralsk fordømmende 'os-dem'/de fremmede positioneringer

Multikulturel anerkendelse

Det enkelte menneskes 'empowerment'.

Som Betina Wolfgang Rennison skriver, medfører denne flertydighed imidlertid også en perspektivrigdom, der muliggør en rig og alsidig stillingtagen til etniske minoriteters arbejdsmarkedsintegration. Her er mulighed for et bredt diskussionsgrundlag. Det udgør et politisk og ledelsesmæssigt potentiale.

Vigtigt er det så imidlertid at blive enig om, hvilket grundlag, der diskuteres udfra hvornår, og at det står klart, at det ikke må blive en konkurrence om, hvem der 'fører den rette debat' - eller har LØSNINGEN. Forfatteren skriver: 'Ingen har definitionsmonopolet. Vi må bibeholde de mange stemmer - de vidner nemlig om, at der er mange veje at gå i mangfoldighedsarbejdet - at mangfoldighedsledelse kan bruges til at virkeliggøre forskellige intentioner og visioner. Begrebet er rigt. Dét er integrationspolitik - hvis vi med politik forstår det at lade forskellige synspunkter mødes, strides og forhandles'. Og her kan man jo så have tankerne fra Jürgen Habermas 'Den borgerlige offentlighed' med i bagagen.

Gennem hele bogen er der mange beskrivelser fra forholdene i 'den virkelige verden, og der er hele tiden invitation til læserens selvrefleksion. Den refleksion kan man med stor fordel foretage i grupper, der har læst bogen. Og det kan være mange forskellige grupper.

Bogen henvender sig til politikere og andre meningsdannere, som er optaget af integrationsspørgsmål, til ledere og integrationskonsulenter, der i deres daglige virke konfronteres med integrationsproblemerne, til forskere og studerende, som ønsker viden om mangfoldighedsfeltet og inspiration til videre studier - og ikke mindst de etniske minoriteter selv, der med bogen kan få bedre indsigt i - og forståelse for den diskussion de er udsat for.

Der er kamp om integrationen. En kamp vi må være bevidst om, hvis vi vil have flere etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Og det skal vi, hvis vi skal tage denne udtalelse, som forfatteren indleder sin bog med, for pålydende: 'Vi skal have et samfund, hvor nydanskere er med i samme omfang som andre danskere. Nydanskere skal helt med i arbejdslivet, foreningslivet og samfundet i det hele taget. Arbejde er nøglen til god integration, og vi har brug for flere hænder. Virksomhederne skal tage bedre imod nydanskere - og nydanskere skal tage ansvar for at skaffe sig de nødvendige forudsætninger.'
- Anders Fogh Rasmussen i Venstres valgkampagne 2007, B.T. 08.11.07

En ud/opfordring til forfatter og forlag
'Kampen om integrationen - Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse' behandler - på så konstruktiv vis - et samfundsproblem, der får stadig større betydning. Det vil ikke være alle de, som burde læse bogen grundigt, der vil få det gjort - af mangfoldige årsager. Derfor skal der fremsættes et forslag om, en kort udgave i et uakademisk sprog og/eller brug af andre medier, der kan give en fornuftig oversigt - og så lyst til at læse selve bogen. Denne ud/opfordring skal ikke tages som udtryk for, at denne anmelder ikke vil anbefale alle, for hvem dette emne er relevant/interessant at læse bogen.

Supplerende artikler
Netværk er vigtigere end søgeaktivitet og uddannelse
Christian Albrekt Larsen (red.)og Jacob J. Pedersen: 'Ledighedsparadokset. Information, netværk og selektion på arbejdsmarkedet'; Frydenlund, København 2009.

Integrationen går ikke ad Helvede til
Hans Lassen: 'Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark';
Informations Forlag, København 2009

Socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle
Ahmet Demir og Hanne Merete Pedersen: Hjertet på rette sted. Socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle', Socialpolitisk Forlag, København 2009.

Forskelle mellem dem og os - og et ønske om forståelse
Sven Burmester: 'En verden til forskel'; Informations Forlag, 2009.

Ansæt folk med anden etnisk baggrund - og bliv klogere
Annie Aarup Jensen og Kirsten Jæger: "Mangfoldighed og Læring. Betydning af kulturel mangfoldighed for ledelse og læring i organisationen'; Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2009.

Tværfaglighed og kulturforståelse er afgørende
Peter Hanke: 'Performance & Lederskab. Passionen som drivkraft'; Børsens Forlag, København 2008