'I Danmark Er Jeg Født...Etniske minoritetsunge i bevægelse'

Af Paul Hegedahl

Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor:
'I Danmark Er Jeg Født ... etniske minoritetsunge i bevægelse'
433 s., hft., 17 x 24,5 cm.
illustreret i farver, lister over kilder og litteratur og tabeller og figurer;
Forlaget Frydenlund, København 2010.
ISBN 978-87-7887-864-9.
Bogen udgives i samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning, TrygFonden og Bogforlaget Frydenlund. Udgiverne håber med denne bog at bidrage til en mere nuanceret debat om integration.
Kan bestilles gratis hos TrygFonden:
http://www.trygfonden.dk/NyhederTF/Nyhedsarkiv/2010/Marts/Bog%20om%20succesfuld%20integration.aspx?newsid={97F51C93-4032-415C-B45C-B1DB2AA68F79}

'Jeg har mange gange følt, at min generation var en slags prøveballon. Vi har jo ikke engang haft et ord eller nogen anden fælles betegnelse for, hvad man skal kalde os (nydanskere, etniske, andengenerationsindvandrere etc.), og derfor har man altid skullet ud i lange forklaringer på det irriterende spørgsmål: Hvor kommer du fra? For hvad er egentlig det rigtige svar på det spørgsmål? Danmarkk? Indien? I virkeligheden tror jeg, at jeg hverken er inder eller dansker. Jeg er noget helt andet. Noget helt nyt, som jeg stadig prøver at finde et navn til.'
- Parminder Singh, instruktør, dramatiker i programmet til skuespillet 'Et andet sted'

Forfatterne af 'I Danmark er jeg født ...' skriver, at de deler Parminder Singhs bestræbelser - ikke kun i afsøgningen af et navn, men også i forsøget på at tegne et nuanceret billede af ham og hans ligesindede. I bogen bruger de primært betegnelsen etniske minoritetsunge eller bare de unge, og kun enkelte gange anvendes betegnelsen indvandrere og efterkommere - det gælder typisk, når de refererer til statistikker og undersøgelser, hvor disse betegnelser bruges.

Skuespillet 'Et andet sted', som Parminder Singh skriver om, blev spillet på Mungo Park, Allerød. Det handler om tre generationer af tyrkiske indvandrere i Danmark, og om hvordan børnene og børnebørnene af de første indvandrere - og flygtninge - først og fremmest føler sig danske. Det er disse børn, disse efterkommere, som bogen følger og fortæller om. Det er en stor og broget skare, og udgiverne og forfatterne har valgt at fokusere på en mindre gruppe af dem: Den gruppe, som de kalder frontløberne, de der har formået at slå igennem på forskellige områder og er 'vejvisere' for de mange. Der fokuseres bevidst og tydeligt på unge, der er i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse.

Det er bevidst, fordi, som forfatterne skriver, der er produceret meget materiale om negative tendenser og problematiske udviklinger blandt indvandrerunge og blandt etniske minoriteter i det hele taget. Ofte politiseres både forskning og diskussion på området i en sådan udstrækning, at nuancerne og de positive tendenser ikke kommer til syne. Derfor beskrives i denne bog de unge, der er bevidste aktører med at skabe kontinuitet i deres liv - både i forhold til deres familier og til det samfund, de ser sig selv som en synlig og aktiv del af.

Kulturelle navigatører
Bogen er blevet skrevet efter inspiration af undersøgelsen 'Tryghed blandt unge nydanskere', som Center for Ungdomsforskning, Cefu, ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet gennemførte i 2007 for TrygFonden, som også har finansieret denne bog. Målet med bogen er at tegne et nuanceret helhedsbillede af de unge med etnisk minoritetsbaggrund, som blandt andet kaldes mønsterbrydere; men som forfatterne kalder ressourcestærke danske unge med minoritetsbaggrund. Kulturelle navigatører, der formår at finde deres egen vej i et Danmark under forandring, og som de - i højere grad end erkendt - sætter deres præg på.

Målet med bogen og tilgangen til stoffet
I bogen fortælles om disse unges baggrund, opvækst, liv her og nu og deres fremtidsdrømme. Det gøres med forskellige faglige og metodiske tilgange. Der udpeges generelle tendenser og signifikante udviklingstræk, men samtidig lægges der vægt på at vise, hvordan de unges verden udfolder sig og ser ud fra et andet perspektiv end det statistiske, således at bredden og deres kombination af brud og kontinuitet bliver tydelig. Det gøres med såvel ældre som helt nyt materiale.

Bogens indhold
Bogen er bygget tematisk op, således at hvert kapitel behandler et afgrænset tema. De 13 kapitler har forskellig længde og karakter, afhængig af omfanget af tilgængeligt statistisk materiale og af, hvorvidt forfatterne har vurderet om de temaer, der behandles, bedst belyses via cases, interview og/eller resumeer af kvantitativ eller kvalitativt forskningsmateriale.

Kapitel 1. Dansk på nye måder
En introduktion og læsevejledning med et overordnet perspektiv

Kapitel 2. Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark
Beskrivelse af den nyere indvandring til Danmark og den gruppe unge,
bogen beskæftiger sig med

Kapitel 3. Unge indvandrere og efterkommere i Danmark - teoretiske,
metodiske og kildekritiske overvejelser
Om migrations- og ungdomsforskningen med en præsentation af de væsentligste
begreber fra denne forskning og en diskussion af bogens kildemateriale

Kapitel 4. Veje til Danmark - forældregenerationen
Beskrivelse af forældregenerationen, dens drømme og ambitioner

Kapitel 5. At være barn og vokse op i Danmark
Om erfaringerne med at vokse op i Danmark og bl.a. fællesskabet med danske børn

Kapitel 6. Unge indvandrere og efterkommere i det danske uddannelsessystem
Om de unges erfaringer med undervisningssystemet: folkeskole, gymnasiet,
hf, og de videregående uddannelser - om barrierer og egne ressourcer

Kapitel 7. Arbejde og karriere
De første erfaringer med - og nuværende placering på arbejdsmarkedet. Og om
holdningerne til en karriere

Kapitel 8. Familie, parforhold og ægteskab
Fokus på mønstre for indgåelse af (arrangerede) ægteskaber, ændringer i familiemønstre
og forholdet mellem generationerne

Kapitel 9. Kulturliv - marginalisering, modkultur og mainstream
Deltagelsen i kulturlivet både som (for)brugere og aktører og kulturelle agenter -
herunder også idrætslivet

Kapitel 10. Religiøse strømninger og holdninger
Om religiøse fællesskaber. Med hovedvægt på de muslimske unge, men også de
øvrige religioner behandles

Kapitel 11. Ungdomsorganisationer
Et historisk rids over indvandrernes engagement i foreningslivet fra opdelinger efter
oprindelsesland til tværetniske tilgange

Kapitel 12. Unge indvandrere i det politiske liv
Om de unges politiske engagement fra foreningsliv over integrationsråd til
kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketing. Et billede af en gruppe politisk
bevidste unge, der ønsker at deltage i det danske demokrati

Kapitel 13. Den danske drøm - brud eller bevægelse
Opsamling af bogens pointer og konklusion - og forfatternes ønsker om den
fremtidige udvikling.

Om forfatterne
Malene Fenger-Grøndahl (1976), Textur, er journalist, forfatter og foredragsholder, der særligt arbejder med Islam, Mellemøsten, indvandring og integration. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus, 2003 og har desuden læst Mellemøststudier på Åbent Universitet, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, Odense. Hun har skrevet og udgivet en lang række publikationer. Hun er tilknyttet netværket Center for Integration.

I 2002 modtog Malene Fenger-Grøndahl sammen med sin mand Carsten Fenger-Grøndahl Verdensbilledlegatet fra Danida med henblik på at lave en 12 minutter lang dokumentarfilm i et uland. Det blev til 'De Dødes By, Cairo'. I 2005 blev hun tildelt Foreningen af Danske Flygtningevenners Pris for sit journalistiske arbejde. I 2007 delte Malene Fenger-Grøndahl sammen med sin mand halvdelen af Drassows Legat, som tildeles forfattere, der i deres forfatterskab arbejder for fred og mellemfolkelig forståelse og derfor også kaldet Dansk Forfatterforenings Fredspris.

Flemming Mikkelsen (1946) er post.doc. ved Institut for Pædagogik, København, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Han er cand.mag. som økonomisk historiker og politolog fra Københavns Universitet og videreuddannet i sociologi ved Department of Sociology, University of Michigan, Ann Arbor, USA. I 1992 blev Flemming Mikkelsen dr.scient.pol. fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker og underviser i migration, etniske minoriteter, sociale bevægelser, arbejdsmarkedsforhold, politiske organisationsformer og transnationale politiske processer og har skrevet adskillige bøger inden for disse områder og publiceret i danske og internationale tidsskrifter. Flemming Mikkelsen er tilknyttet Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID).

Tallat Shakoor (1974) er cand.mag. i religions-sociologi og minoritetsstudier. Han har været tilknyttet Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet og været ekstern lektor ved Afdeling for minoritetsstudier, Københavns Universitet. Tallat Shakoor forsker i unge nydanske mønsterbrydere og han er medredaktør af Tidsskrift for Islamforskning. Desuden arbejder han med kunst i form at videoinstallationer og billedkunst.

De unge er mest af alt karakteriserede ved at være i bevægelse: Fra Tyrkiet til Tåstrup. Fra Føtex til Folketinget. Fra landsbyen til lægestudiet. Fra storfamilien til studielivet. Selvom de er i bevægelse, er de unges succes først og fremmest kendetegnet ved kontinuitet - men vel at mærke en kontinuitet i form af viljen til forandring, ønsket om bevægelse og evnen til at holde fast i visse værdier, mens man tager nye til sig.

Bogen bygger på et stort og varieret kildemateriale, der gør det muligt at tegne et mangesidigt portræt af en generation af unge indvandrere og efterkommere, som er vokset op i Danmark og er i gang med eller har afsluttet en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for de seneste år.

Forfatterne samler forskningen på området og tilføjer ny viden, der giver et helstøbt og nuanceret billede af de unges bevægelse i det danske samfund. Bogens kapitler har fokus på hver sit emne fra opvækst og familieliv over skolegang til erhvervskarriere, kultur- og foreningsliv og religiøst og politisk engagement.

TrygFonden valgte i 2008 i samarbejde med Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, at sætte fokus på netop de positive historier. Hvad skal der til for at skabe et mønsterbrud? Mønsterbrud forstået som et positivt ryk i forhold til forældrenes muligheder med hensyn til uddannelse, erhverv og bolig.

Markant bevægelse med indflydelse
I konklusionen på denne værdifulde bog skriver forfatterne bl.a.: ' - - - De unges succes er først og fremmest kendetegnet ved kontinuitet - men vel at mærke en kontinuitet i form af viljen til forandring, ønsket om bevægelse og evnen til at holde fast i visse værdier, mens man tager nye til sig. Det er det, mange af de unge har lært af deres forældre, og som de har arbejdet hårdt på at opdatere til en dansk og global virkelighed anno 2010.

Den bevægelse, de unge repræsenterer, gælder ikke kun deres egne individuelle livsbaner. For selv om de mest succesfulde unge, som vi beskæftiger os med i denne bog, fortsat udgør en minoritet - både i Danmark som helhed og blandt indvandrere og efterkommere - er de mange og stærke nok til, at deres bevægelse forplanter sig. De bevæger ikke kun sig selv, men også det danske samfund. De udfordrer selvforståelsen blandt etniske danskere, de sætter spørgsmålstegn ved afgørende elementer i vores samfundsform og i vores religiøse og kulturelle identitet. De sætter slægtens betydning og familiens værdier på dagsordenen, samtidig med at de udfordrer os til at tænke transnationalt og globalt. De omdefinerer danskheden og insisterer på at være med til at forme den - med politiske visioner og aktioner, nye virksomhedstyper, andre familieidealer, nye musik- og kunstgenrer. De insisterer kort sagt på medborgerskab - med alt, hvad det medfører af konflikt- og udviklingspotentiale.'

I Danmark er jeg født... tegner således et billede af en generation af unge på vej - og af den retning, de vil være med til at trække Danmark i ved at sætte deres præg på uddannelsessystemet, arbejdsmarked og erhvervsliv, kulturliv, de religiøse institutioner og normer, værdidebatten, foreningslivet og, som det bliver mere og mere tydeligt, ikke mindst det politiske liv.

Man må være enig med forfatterne, der slutter af med at opfordre til, at forskellige aktører går sammen om at styrke bevægelsen i stedet for at bremse den. Og man kan jo starte med at læse denne bog, som man kan få tilsendt gratis fra TrygFonden.

Supplerende links
http://www.e-pages.dk/trygfonden/33/
Tallat Shakoor og Rie Wallendorf Riis:
'Tryghed blandt unge nydanskere', Trygfonden 2007
Kan downloades her

http://www.fenger-grondahl.dk/news.php
Malene Fenger-Grøndahls hjemmeside

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=40209&s=Psykologi
Paul Hegedahl: 'Ansæt folk med en anden etnisk baggrund'. Anmeldelse af Annie Aarup Jensen og Kirsten Jæger: "Mangfoldighed og Læring. Betydning af kulturel mangfoldighed for ledelse og læring i organisationen'; Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2009.

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=43419
Paul Hegedahl: 'Integrationen går ikke ad helvede til'. Anmeldelse af Hans Lassen: ' Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark'; Informations Forlag, København 2009

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=43948&s=mangfoldighedsledelse
Paul Hegedahl: ' Når mangfoldigheden fascinerer og forvirrer'. Anmeldelse af Betina Wolfgang Rennison: 'Kampen om integrationen - diskurser og etnisk mangfoldighedsledelse'

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=49984
'Online undervisning for tosprogede får et boost'. Stor udviklingskontrakt til Videnscenter for Integration - skal lære udlændinge dansk online, inden de kommer til Danmark.

http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=50117&s=indvandrerne
'Indvandrerne - det åbne samfund og dets grænser'. Den hollandske sociolog, professor Paul Scheffer gennemfører en kritisk og saglig analyse af indvandringens virkninger for samfundet og de konflikter, der opstår som følge af de konfrontationer, den fører til.

Anmeldelse af Paul Scheffer: 'Indvandrerne - det åbne samfund og dets grænser'
Forlaget Tiderne Skifter, København 2009.