dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Erik Nielsen (S) under Folkemødet i Allinge sammen med en af dem, der har bevilget sig selv højere løn, MF Bertel Haarder (V).

- Byrødders vederlag bør reguleres som MF'ernes

DEBAT Når MF'erne kan bevilge sig selv en bedre regulering af deres løn, burde de også være lydhøre over for kommunalpolitikeres rimelige ønske om bedre regulering
20. JUN 2012 11.20

Folketinget har netop vedtaget en ny og gunstigere regulering af deres egen lønudvikling.

KL har længe efterlyst, at der bliver kigget på vederlaget til kommunalpolitikere. Blandt andet fordi vi med kommunalreformen fik et meget større ansvar, uden at vederlaget af den grund blev hævet, og fordi reguleringen i dag ikke følger med lønudviklingen.

Jeg kan konstatere, at hver gang KL rejser diskussionen, får vi at vide af skiftende regeringer, at tiden ikke er den rigtige. Nu får Folketingets medlemmer en forbedring af deres egen lønregulering. Så vil det være naturligt, hvis de i samme åndedrag også er parat til at kigge på kommunalpolitikeres vederlag.

Problemet er, at vederlaget til kommunalpolitikere ikke reguleres i takt med den almindelige lønudvikling, men efter en statslig reguleringssats, som er væsentligt mindre - faktisk så beskeden, at vederlaget siden 1997 ikke engang er fulgt med priserne: Læs Momentum.

Jeg vil gerne understrege: Det skal ikke gøres til et fuldtidsjob at være kommunalpolitiker. Men hvis vi vil tiltrække dygtige folk til det kommunalpolitiske arbejde, skal der også gives et rimeligt vederlag. Hvis vi kan få den samme, løbende regulering, som Folketinget netop har bevilget sig selv, vil det være fint.


Formand for KL, Erik Nielsen

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/byroedders-vederlag-boer-reguleres-som-mf-ernes

GDPR