Bydelsmødre og Baba skal få forældre på banen i Odense

ODENSE: De to sociale indsatser Baba og Bydelsmødre, som har fokus på at styrke henholdsvis fædre og mødre med etnisk minoritetsbaggrund i at være gode rollemodeller for deres børn og tage ansvar i lokalområdet, etablerer sig nu i Odense. Det sker som led i en samarbejdsaftale mellem kommunen og Fonden for Socialt Ansvar, som driver de to indsatser.

- Vi har brug for stærke mødre og fædre, som tager deres plads og engagerer sig i familien og i samfundet som aktive medborgere. Tydelige forældre med netværk og rødder i samfundet er det bedste udgangspunkt for sunde børn i udvikling, som kan træffe egne valg for deres liv, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

Odense Byråd besluttede i januar at skrue op for indsatsen mod negativ social kontrol. En nyetableret enhed har gang i forskellige initiativer, og det nye partnerskab er en del af den indsats, oplyser kommunen. 

ak