FREDERICIA: Som den første i to valgperioder har årets budgetaftale ikke et enigt byråd bag sig. Venstre er ikke med, men alle andre er.
For borgmester Steen Wrist (S) er det ikke desto mindre et udmærket afsæt for KV21, hvor borgmesterpartiet alt andet lige er mere udfordret end de foregående år, hvor den daværende borgmester sikrede den ene enstemmige budgetaftale efter den anden. Et skuffet Venstre føler sig i år "presset ud" af budgetforhandlingerne, lader partiet forstå overfor Fredericia Dagblad.
Budgetaftalen annullerer en tidligere besluttet såkaldt "velfærdsprioritering", læs: besparelse, på 11,6 mio kr. i 2022. Det finansieres ved, at en bufferpulje nedskrives varigt med samme beløb. Der er flere velfærdsprioriteringer i overslagsårene, som ikke er anulleret, det vil i givet fald kræve nye politiske beslutninger i kommende budgetaftale(r), bemærkes det i aftaleteksten.
Til en ny enhed, der skal skabe en sammenhængende og tværgående ungeindsats, er der afsat fire mio. kr. årligt. Til andre initiativer på børn og ungeområdet er der 3,6 mio. kr. i 2022 og fire mio kr. årligt i hvert af overslagsårene, og til flere medarbejdere på området 1,8 mio. kr. i 2022 og tre mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene. Normeringer i dagtilbud får to mio. kr. årligt.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige med tilsammen 17 af 21 byrådsmedlemmer og Venstres fire udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 11. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.