Brugerbetalt hjemmehjælp kan spare 13 mia.

Af Sine Riis Lund og Lærke Cecilie Lindegård

'Vil ministeren oplyse, hvad besparelsen er ved at pålægge de hhv. 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 pct. rigeste modtagere af hjemmehjælp brugerbetaling?', lyder spørgsmålet fra Kommunaludvalget.

Hertil lyder en del af svaret fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R):

'Brugerbetaling for hjemmehjælp til de 10 pct. af modtagerne med de højeste indkomster vil medføre en besparelse i størrelsesordenen ca. 1,8 mia. kr. Besparelsen skønnes at udgøre i størrelsesordenen ca. 11,9 mia. kr., hvis de 90 pct. af modtagerne med de højeste indkomster pålægges brugerbetaling for at modtage hjemmehjælp.'

Ministeren skriver i besvarelsen, at der ikke foreligger systematisk indsamlede oplysninger om udgifterne til den enkeltes forbrug af hjemmehjælp omfattet af frit valg, og at opgørelserne derfor tager udgangspunkt i den ugentlige tid, som den enkelte modtager hjemmehjælp samt skøn over de samlede offentlige udgifter til hjemmehjælp baseret på de kommunale regnskaber.

Hun påpeger desuden, at det er beregningsteknisk forudsat, at brugerbetalingen skal dække de samlede direkte udgifter i forbindelse med praktisk hjemmehjælp, personlig pleje og madservice, dvs. udgifter til løn, materialer mv., men ikke udgifter til administration.

Hvis hjemmehjælpen til de rigeste bliver 100 pct. selvfinansieret af brugerne, kan der spares 13,2 mia. offentlige kroner.

Foto: http://www.flickr.com/photos/yourdon/2626914308/sizes/z/in/photostream/