Brugerbetaling – en naturlig del af velfærdssamfundet

Herhjemme har man i en årrække diskuteret, om man skal indføre mere brugerbetaling eller ej, og vi har stadig disse diskussioner i dag. Bl.a. Velfærdskommissionen har tidligere foreslået øget brugerbetaling som en del af løsningen på fremtidens udfordringer for Danmark.

Men hvordan ser det egentlig ud med brugerbetaling i andre lande, som vi typisk sammenligner os med? Det har AKF – Anvendt KommunalForskning – undersøgt igennem en kortlægning af to centrale velfærdsområder i Danmark og fem af vores nabolande.

- AKF's undersøgelser viser, at ydelser, som vi i Danmark med selvfølgelighed betragter som gratis velfærdsydelser, er underlagt brugerbetaling i andre lande; samtidig med, at der også er enkelte eksempler på ydelser, vi i dagens Danmark ser som 'naturligt' brugerbetalingsbelagte, som er gratis i andre velfærdssamfund, siger Sune Welling Hansen, forsker ved AKF.

Mange facetter af brugerbetaling
Undersøgelsen viser, at der er mange måder at indrette brugerbetalingen – også med hensyn til borgernes betalingsevne. En model er, at det offentlige fastsætter maksimumssatser og lofter for, hvor meget en borger kan pålægges i brugerbetaling inden for en given periode. En anden mulighed, som også kendes på ældreområdet i Danmark, er at fastsætte procentsatser frem for faste satser og eventuelt fastsætte et minimums rådighedsbeløb. I Finland, hvor patienter betaler for indlæggelse på sygehus, fastsættes satsen for langvarig indlæggelse således ud fra betalingsevne.

- I Norge betaler man 130 kr. for en dagskonsultation hos lægen, og i Sverige betaler man mellem 54 og 67 kr. pr. dag man er indlagt på et hospital. Omvendt kan finske borgere i nogle situationer gå gratis til en fysioterapeut, mens danske borgere skal have penge op af lommen. Det er oplagt at se med nye øjne på den brugerbetalingsmodel vi har og lade os inspirere af udlandet. Det vil være godt med en nuanceret debat om mulighederne, siger Mette Wier, direktør i AKF.

Danmark skiller sig ud
Selvom Danmark ligner flere af vores nabolande i mange henseender, er der således en del forskelle, når det kommer til brugerbetaling. I Danmark og England er lægebesøg gratis. Indlæggelse på sygehus er gratis i Danmark, England og Norge, mens man skal betale for at være indlagt i Sverige, Tyskland og Finland.

Med denne undersøgelse fra AKF, er det nu lettere at sammenligne brugerbetalingspolitikker på tværs af Danmarks nabolande. Rapporten er en kortlægning af brugerbetalingspolitikken på ældre- og sundhedsområdet i Danmark og vore nabolande, og bidrager dermed til at give viden om, hvilke former for brugerbetaling, der findes i de respektive lande, for hvilke ydelser og med hvilken betalingsstørrelse.

Fakta – brugerbetaling i nabolande:

Norge: Læge
I Norge betaler man selv 130/220 danske kroner afhængig af, om det er dag/aften for en lægekonsultation. Og hjemmekonsultation er lidt dyrere.

Sverige: Sygehusindlæggelse
I Sverige betaler man som patient 54-67 danske kroner pr. indlæggelsesdag. Hvis man kommer ind på akutmodtagelsen på sygehuset, koster det 209-292 danske kroner pr. besøg.

Finland: Langvarig indlæggelse på sygehus
Her fastsættes en max sats i forhold til patientens betalingsevne. Den tilbageværende del af patientens månedsindkomst skal dog være minimum 721 danske kroner.

Tyskland: Hjemmehjælp
I Tyskland betaler brugeren 10 pct. af prisen pr. kalenderdag. I Danmark er varig hjemmehjælp gratis. I Sverige kan hjemmepleje og en række andre ydelser højest koste modtageren 1.468 danske kroner om måneden. For finske borgere med et kontinuerligt hjælpebehov fastsættes satsen bl.a. på baggrund af deres betalingsevne.

Norge: Medicin
I Norge skal man betale 38 pct. af receptbeløbet (på blå recept) men maksimalt 499 danske kroner per kvantum svarende til tre måneders forbrug.

Sverige: Tandlæge
I Sverige kan borgere vælge en abonnementsordning, hvor man betaler en fast månedlig præmie. I Norge er der som oftest fuld brugerbetaling på tandlægebesøg. I Danmark betaler man som regel 60 pct. af tandlægens honorar eller et fast beløb på mellem 50 og 170 kr.

Rapporten 'Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv' er udgivet af Anvendt KommunalForskning (AKF) og forfattet af Sune Welling Hansen og Kurt Houlberg, der begge har en ph.d. i samfundsvidenskab. AKF´s formål er at levere ny viden om offentlig kvalitet, effektivitet styring og økonomi med hovedvægt på kommuner og regioner.

Foto: Flickr

lcl