Brønderslev vil have serviceeftersyn til den kommunale udligning

BRØNDERSLEV Penge, der ville lune gevaldigt i en fattig kommune med stigende sociale udgifter. Kommunen har tidligere henvendt sig til Velfærdsministeren uden held og bakker derfor nu op om de seks fynske kommuner, der på torsdag skal møde Folketingets kommunaludvalg med samme ærinde.

Det er den manglende sammenhæng mellem kommunernes reelle sociale udgifter og de udgifter, der indgår i udligningsberegningen, som er den store synder. Borgmester Mikael Klitgaard efterlyser ikke flere penge men derimod en omfordeling.

- Hver gang et nyt initiativ sættes i gang i kommunerne, er der krav fra staten om evaluering. Måske man skulle kigge indad i denne sag og se på, om udligningsreformen fra 2006 fungerer efter hensigten. Der er kommuner, som får penge for udgifter, de reelt ikke har. Mens andre kommuner som vores slet ikke får de penge, vi skulle have haft set ud til de sociale udgifter, siger Mikael Klitgaard.

En af årsagerne er den meget komplicerede beregningsmodel, der ligger til grund. Finansieringsudvalget skulle i 2006 bruge tre ringbind med formler og forklaringer til at anskueliggøre beregningerne. Men trods dette mangler Mikael Klitgaard stadig begrundelse for, at to fattige kommuner (gl. Brønderslev og Dronninglund) kan blive til én rig.

Øgede sociale udgifter
- Jeg kan godt huske fra min tid som folkeskolelærer, at minus og minus kan blive plus. Men det gælder bare ikke her. Vores sociale udgifter ligger langt højere, end embedsmændene i ministeriet troede, de ville havne på. Det svarer til øgede sociale udgifter for 1437 kr. pr. borger. Dertil skal lægges, at vores indtægtsgrundlag er et af de laveste i landet. Jeg mangler altså stadig en klog mand, der kan forklare mig, hvordan kommunen så kan regnes for rig, siger Mikael Klitgaard.

Han bakkes op af Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut KREVI, som i slutningen af 2008 netop analyserede udligningsreformen og kommunernes økonomiske grundvilkår og påpegede, at reformen i det store og hele virker. Men at der er en række kommuner som bl.a. de 6 fynske kommuner og Brønderslev, som rammes helt skævt af udligningen.

- Det undrer mig da også, at velfærdsministeren stiller spørgsmålstegn ved tallene. Når det samlet set ikke vil koste flere penge at ændre på reformen, så den bliver mere retfærdig og dermed også bedre, kan det undre, at man helt afviser at se på reformen, lyder det fra den nordjyske borgmester.

Fejet af bordet
Han håber, at de seks nordfynske kommuner får mere held med henvendelsen til kommunaludvalget, end Brønderslev Kommune fik med henvendelsen til ministeren.

- Vi blev fejet af banen, og det er altså som om, at dette er en debat, der bare helst skal dø. Vi har endda inviteret Karen Jespersen på besøg i kommunen, så hun ved selvsyn kan konstatere, at der ikke er tale om økonomisk slendrian, når vi kræver ændringer. Brønderslev Kommunes drift holder sig inden for budgettet og med en af landets billigste administrationsudgifter, men stærkt stigende sociale udgifter smadrer budgettet for os. Og jeg kan jo ikke stå ved kommunegrænsen og afvise borgere med behov for hjælp fra det offentlige eller fremtrylle jobs i en region, der er hårdt ramt af nedgangstider, siger Mikael Klitgaard.