BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune tager ved lære og retter ind efter kritik fra Ankestyrelsen i sagen om otte tvangsfjernede børn fra Serritslev.
Ankestyrelsen mener, at børnene skulle have været anbragt tidligere. Og kommunen får blandt andet kritik for at vægte samarbejdet med forældrene for højt.
Børne- og kulturdirektør Henning Risager erkender over for DR Nyheder, at kommunen nu er blevet klogere.
- Undersøgelsen siger, at kommunen burde have grebet hårdere ind tidligere og nedprioriteret samarbejdet med forældrene for at undgå anbringelse. Det ved vi så nu, at det nok er sådan, vi kommer til at agere frem over, og det retter vi naturligvis ind efter.
Kommunen får også kritik for ikke at have indhentet de sagsakter, som familiens tidligere hjemkommune, Skanderborg, havde valgt ikke at sende med.
- Nu ved vi, at vi i langt højere grad selv skal efterspørge yderligere materiale, siger børne- og kulturdirektøren.
Brønderslev Kommune har takket ja til et tilbud fra Ankestyrelsen om yderligere uddannelse af kommunens socialrådgivere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.