Brøndby sadler om for at få flere unge i uddannelse

BRØNDBY: Brøndby kommune tager nye greb i brug for at få flere unge i uddannelse. De unge skal mødes med mere hjælp og mindre pres, oplyser kommunen. En tredjedel af de unge har nemlig ikke taget en ungdomsuddannelse, seks år efter de er gået ud af 9. klasse, viser en undersøgelse, Cowi har lavet for kommunen. 

Til sammenligning lå Brøndby også lavt i forhold til landsgennemsnittet målt på andelen af unge, der fem år efter at have fuldført 9. klasse (2012) havde taget en ungdomsuddannelse, fremgår det af en rapport fra Indenrigsministeriets benchmarkingenhed fra 2018.

Landsgennemsnittet var her 71,6 pct., mens Brøndby lå på 64,7 pct. I kommunen med den højeste andel havde 87,3 pct. af afgangsårgang 2012 fuldført en ungdomsuddannelse, mens kommunen med den laveste andel lå på 61,5 pct. 

En ny uddannelsespolitik skal nu knække uddannelseskoden.

- De unge skal blive klogere på sig selv, arbejdsmarkedet og uddannelsesmulighederne, så de træffer gode og holdbare uddannelsesvalg. De ressourcer, vi bruger på at klæde unge bedre på, kommer sandsynligvis igen – fordi det oftere bliver det rette valg for den unge, siger borgmester Kent Magelund (S). 

I praksis betyder det, at:

• elever i Brøndby allerede i de første skoleår får kendskab til arbejdsmarkedet
• Brøndby-elever på mellemtrinnet kommer til at møde både byggeriet og omsorgsfagene i særligt tilrettelagte
  forløb i samarbejde med Ungdomsbyen
• alle elever i 8. klasse kommer i erhvervspraktik
• også lærere og uddannelsesvejledere skal i praktik på erhvervsuddannelserne Sosu H og Next for at styrke
  deres kendskab til uddannelserne
• alle unge i Brøndbys skoler får personlig uddannelsesvejledning med henblik på at sikre et reflekteret valg.

Kræver tålmodighed og trivsel 

I det tværgående udvalg ”Fælles om Unges Uddannelse” har lokalpolitikere sammen med udvalgsmedlemmer fra ungdomsuddannelser, uddannelsesvejledning, forskning og erhvervsliv samt fagprofessionelle i kommunen arbejdet sammen om at finde nye løsninger på uddannelsesudfordringen. 

Et af udvalgets medlemmer er lektor ved Aarhus Universitet Jette Kofoed. Ifølge hende skal de unges trivsel prioriteres i processen. 

- Det blev tydeligt for os i arbejdet med politikken, at unge selvfølgelig tager deres egne uddannelsesvalg seriøst, og mange kan føle sig presset over valget. Her hjælper det ikke at opstille mål om fx, hvor mange unge der skal søge en bestemt erhvervsuddannelse. Der skal mere til. Derfor valgte politikerne også at lægge vægt på, at de unge skal klædes bedre på til at træffe deres uddannelsesvalg og mødes med tålmodighed, når det er svært, siger Jette Kofoed.

Uddannelsespolitikken gælder frem til 2025.

sfe