Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Bredbånds-ambitioner omfatter ikke udkantskommuner

Videnskabsministeren kræver garanti for, at alle kommuner får mindst 10 megabit mobilbredbånd i nyt frekvensudbud. Det er en tiendedel af ministerens eget mål for 2020
12. JUL 2011 11.40

Det bliver først til marts næste år, at de danske teleselskaber kan byde på frekvenstilladelser i 800 MHz-båndet. Til gengæld vil videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) have de vindende teleselskaber til at garantere, at udkantskommunerne også får mobilt bredbånd med hastigheder på mindst 10 Mbit/s.

- Det her er et godt skridt på vejen til, at vi sikrer, at alle - også i yderområder af landet - i 2020 har adgang til lynhurtigt bredbånd, som er en af forudsætningerne for vækst i vores samfund, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Ministeren forholder sig derved ikke til, at de krævede 10 megabit kun er en tiendedel af regeringens egen ambition om 100 megabit-forbindelser til alle i 2020, men forestiller sig en model, hvor de vindende selskaber skal sikre, at brugerne i udvalgte postnumre i det mindste kan få en bredbåndsforbindelse på 10 Mbit/s inden udgangen af 2014. Det skriver Version 2.

Den endelige udformning af reglerne og auktionsmaterialet forventes sendt i høring til efteråret.

tsp

Foto: http://www.flickr.com/photos/nrkbeta/