BORNHOLM: Det oplyser den socialdemokratiske formand på Bornholm, Anette Stæhr. Beslutningen var enstemmig, det vil sige at fem stemte for. Tre var ikke til stede. Deriblandt Carl Ilsøe selv.
Anette Stæhr vil ikke kommentere sagen yderlige, før der er holdt et bestyrelsesmøde idag. Det skriver DR Bornholm.
-Jeg melder mig ikke ud af partiet. Jeg vil have lov til at forsvare mig og fortælle, hvorfor vi er kommet dertil hvor vi er, siger Carl Ilsøe, der har været folkevalgt i 30 år.
Ifølge Bornholm.nu drejer striden sig angiveligt om, at Carl Ilsøe ikke frivilligt vil forlade posten som formand for bestyrelsen i Rønne Havn A/S, sådan som et flertal i gruppen har ønsket.
Ifølge flertallet har Carl Ilsøe handlet imod kommunens interesse ved bl.a. at gå imod boliger nær havnen og i en strid om et statstilskud på 10 mio. kr. til vejanlæg.
Carl Ilsøe har været medlem af havnens bestyrelse i 25 år, heraf de seneste 13 som bestyrelsesformand.
Carl Ilsøe fik 230 personlige stemmer ved valget i 2009. Hans bedste valg var til amtsrådet i 2001, hvor han fik over 4.000 personlige stemmer.
Han får 170.000 kr. som formand for Rønne Havn A/S, oplyser Bornholm.nu.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.