dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Borgmesterparti vil skære i antal byrådsmedlemmer

Vejen Kommune vil kunne spare 600.000 kr., hvis antallet af byrådsmedlemmer skæres.
2. DEC 2024 11.25

VEJEN: Når Økonomiudvalget i Vejen mødes tirsdag, skal medlemmerne blandt andet tage stilling til et forslag stillet af den konservative gruppe - et forslag om at skære i antallet af byrådsmedlemmer.

I forslaget, der kommer fra den konservative gruppe, står der, at Vejen Kommune vil kunne spare 600.000 kroner om året, hvis antallet af byrådsmedlemmer skæres fra 27 til 23.

Forslaget er tidligere blevet bragt frem i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor der ikke var enighed om forslaget. Det skulle ikke stå i vejen for et budgetforlig, og derfor vil de nu have forslaget behandlet særskilt. 

Vagn Sørensen, der er gruppeformand for Venstre i byrådet, er ikke umiddelbart afvisende, men han mener, at man skal begynde et helt andet sted. 

- For mig at se, så skal man ikke gøre det her af økonomiske årsager. Der skal være andre grunde, hvis det er det, man vil. Selvfølgelig koster et byrådsmedlem noget at drifte, men et demokrati skal koste noget drift, så det er i hvert fald ikke den tilgang, jeg har til det, siger han til JydskeVestkysten

Styrelsesloven tilsiger, at der for kommuner over 20.000 indbyggere skal være mellem 19 og 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen, og der er både eksempler på større kommuner med færre byrådsmedlemmer end i Vejen Kommune - og modsat. Det skriver Mike Straarup (K) i forslaget. 

Vejen Kommune er ikke den eneste kommune, hvor dette tema fylder. Tidligere på året besluttede Vordingborg at spare to pladser i kommunalbestyrelsen væk. Det skrev TV2 Øst. 

Og så sent som i sidste uge skulle byrådet i Morsø tage stilling til netop det samme. Her besluttede byrådet dog ikke at skære i antallet af medlemmer. 

lgn

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmesterparti-vil-skaere-i-antal-byraadsmedlemmer

GDPR