dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Morsø vil ikke slanke kommunalbestyrelsen

Forslag om at skære i antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i Morsø er nedstemt.
27. NOV 2024 13.58

MORSØ: Et flertal i Morsøs kommunalbestyrelse afviste tirsdag aften et forslag om, at den eksisterende kommunalbestyrelse bestående af 21 politikere skal på skrump. Kun syv politikere stemte for at skære i antallet af medlemmer, mens 14 stemte i mod. Det var socialdemokraterne og Demokratisk Balances enlige medlem, Ellen Philipsen Dahl, der stemte for.

- I tider hvor indbyggertallet falder - og det har det gjort de sidste mange år - synes vi, at der er behov for, at vi som politikere også kigger indad. Vi skærer på skoler, plejehjem og alle de der klassiske ting, men ikke på os selv. Og det synes vi socialdemokrater faktisk, at vi skal gøre, siger socialdemokraternes gruppeformand Jens Dahlgaard til TV Midtvest

Borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) var dog af en anden overbevisning. Han påpegede bl.a., at der kunne spares 200.000 kr., hvis de sender to politikere ud ad døren. Derfor mener han, at det er bedst givet ud, hvis kommunalbestyrelsen fortsat består af 21 medlemmer i valgperioden 2026 - 2029.

Dalende befolkningstal

Forslaget kom i kølvandet på en nyere opgørelse, der viste, at kommunens indbyggertal pr. 1. november 2024 er 19.575 - altså under 20.000. Og det betyder, at Morsø principielt kun behøver ni siddende politikere i byrådet.

Forklaringen findes i kommunestyrelsesloven, valgloven og Morsøs Kommunes egne styrelsesvedtægter. 

I kommuner med mere end 20.000 indbyggere, er det nemlig bestemt, at byrådet skal have mellem 19 og 31 politikere - til sammenligning kan byråd med færre end 20.000 indbyggere nøjes med mellem ni og 31 medlemmer. Det ses bl.a. hos den anden nordjyske ø-kommune Læsø, der kun har ni politikere.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/morsoe-vil-ikke-slanke-kommunalbestyrelsen

GDPR