Det kan bl.a. ske ved, at borgere får kontante fordele, når de henvender sig digitalt.
Mange borgere er i dag vant til at benytte netbank, søge viden og nyheder på nettet og sende e-mails. Men når det gælder kommunen, møder mange borgere stadig op i borgerservicecentret eller griber telefonen.
Det skal laves om, mener KL - både for at gøre det nemmere for borgeren at komme i kontakt med kommunen, men også for at sikre, at kommunerne har tid og ressourcer til de borgere, som ikke har mulighed for at benytte digitale selvbetjeningsløsninger.
- Borgerne skal i højere grad motiveres til at benyttet nettet. Vi skal flytte de borgere, som sagtens kan betjene sig selv, og dermed får vores medarbejdere i borgerservice mere tid til at hjælpe de borgere, der har brug for en ekstra hånd, siger formanden for KL's for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Erik Nielsen (S).
Rabatordninger
Borgeren skal kunne se en fordel ved at betjene sig selv frem for at lade borgerservicemedarbejderen gøre arbejdet. En af måderne er at motivere borgerne gennem rabatordninger.
Derfor vil KL arbejde for, at gebyrer bliver fastsat således, at borgere, der betjener sig selv, får en kontant fordel. Et eksempel kunne være, at hvis borgeren bestiller et sygesikringskort over nettet, frem for at borgerservicemedarbejderen bestiller det, får borgeren en rabat på gebyret.
- Vi kender det allerede fra den private sektor. Når vi bestiller vores sommerferie over nettet, er det ofte et par hundrede kroner billigere, end hvis vi ringer til rejseselskabet og bestiller turen. Det har ført til, at rejsebranchen har flyttet kunderne over på nettet. Det samme gælder, når man betaler regninger via sin netbank. De erfaringer bør vi lære af i kommunerne, siger Erik Nielsen.
Alle gebyrer bliver fastsat ud fra en vurdering af, hvilke omkostninger der er for kommunen ved den givne opgave. Dermed giver det god mening at sætte gebyrerne ned, når borgeren benytter nettet, da kommunen derved har en lavere omkostning.
- Det er kun ret og rimeligt, at borgeren får del i den besparelse, kommunen oplever, når flere vælger løsninger på nettet. Og jeg vil gerne understrege, at vores forslag ikke vil have negative konsekvenser for de borgere, der ikke benytter nettet. De skal ikke betale en krone mere end i dag, siger Erik Nielsen.
Han understreger, at mens der på nogle områder er behov for lovændringer, så har kommunerne på andre områder allerede i dag mulighed for at gøre det billigere for borgerne at benyttet nettet. Det kan fx være, når forældre tilmelder deres børn til fritidstilbud. KL vil i den kommende tid informere kommunerne om disse muligheder.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.