I København har boligpolitik længe været afgørende valgtema - ikke mindst med det omstridte byggeri på Amager Fælled - hvor de to største partier, S og EL, står på hver sin side. Boligbehov mod naturhensyn.

S har siden 2015 forsøgt at benytte sig af en ny aftale, der gav mulighed for via lokalplaner at kræve mindst 25 pct. alment boligbyggeri ved nybyggeri, hvilket ikke er blevet til så meget i praksis.

Information skriver, at det private byggeri på grundene stort set står færdigt, mens det almene ikke er påbegyndt endnu. EL er samtidig gået ud med en ambition om at ville kræve 75 pct. alment boligbyggeri ved lokalplaner - og det efter at boligminister Kaare Dybvad (S) har meldt ud at ville arbejde på at hæve de 25 pct. til 33 pct.

I den forbindelse har EL fået kritik for i Borgerrepræsentationen ikke at stemme for de lokalplaner, der faktisk skulle gøre det muligt at bygge for "almindelige mennesker". I en fireårig periode fra 2017-2021 stemte de kun for 36 pct. af planerne.

Ifølge avisen afviser EL dog den opgørelse og påpeger, at partiet har stemt imod visse planer på grund af højde- eller trafikproblemer, samt at S bærer et stort ansvar for boligsituationen ved fx i sin tid at have solgt 20.000 kommunale boliger på Vesterbro.

På Frederiksberg er tonen blevet hård mellem borgmesterpartiet De Konservative og Socialdemokratiet, der ifølge Politiken i en pjece omdelt til de 2.400 husstande har skrevet noget, der provokerer De Konservative, hvis borgmester Simon Aggesen var heldig med en særligt høj milliongevinst på et privat boligsalg, og som nødig vil kobles til boligspekulation.

S skriver, at den konservative formand for Boligfonden og partiet Konservative nu "forsøger at sælge ud af Frederiksbergs billige boliger til pensionskasser, der ligesom Blackstone vil investere for at tjene penge på at øge huslejerne".

Aggesen kalder det direkte usandt. Fondens formand er ganske vist byrådsmedlem Flemming Brank (K), og han er på vej med et frasalg af 49 pct. til pensionskassen PFA. Men det har intet med De Konservatives politik at gøre. Der er ikke nogen kobling mellem partiet og fonden i den her sag, siger Aggesen.

Også i Esbjerg er boligbyggeri blevet et varmt emne. JydskeVestkysten beskriver, hvordan den socialdemokratiske spids Jakob Lykke nu er imod boligbyggeri på den kommende kunstige havneø, som 28 ud af 31 medlemmer i byrådet - og størstedelen af S-gruppen - ellers går ind for.

Her er Lykkes argument, at boliger her vil spærre for nødvendig erhvervsvudvikling. I byrådet har S-gruppen været splittet på sagen - Lykkes forgænger som spids, John Snedker, gik bl.a. også ind for boliger på havneøen.

SF har meddelt, at man ikke lægger stemmer til Lykke som borgmester, hvis han ikke skifter kurs, men det afviser Lykke at gøre. Byrådsflertallet går ind for boliger i det højt profilerede byggeprojekt, som skal brande Esbjerg som attraktiv tilflytter-by.

Vejen til at kunne vippe den siddende borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) af borgmesterstolen vil sandsynligvis nødvendiggøre støtten fra SF, så boligsagen kan blive fatal for S.

Løst og fast fra valgkampen:Boligpolitik eksploderet som valgkampstema

Løst og fast fra valgkampen:
Boligpolitik eksploderet som valgkampstema