KØBENHAVN: Regeringen har godkendt en stribe nye forsøg i frikommunerne. De ni frikommuner har netop fået brev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet med en oversigt over 35 nye forsøg, som de inden længe kan gå i gang med. 11 af forsøgene kræver, at frikommuneloven bliver udvidet, hvilket forventes at ske med virkning fra 1. januar 2013, oplyser Økonomi- og idenrigsministeriet.
Forsøgsgodkendelserne vil bl.a. betyde, at:
- Unge i Gentofte/Gladsaxe Kommuner kan vælge at tage et af to fem-årige udskolingsog ungdomsuddannelsesforløb.
- Forældre til børn i Fredensborg Kommunens daginstitutioner kan slippe for selv at tage bleer med i vuggestuen og børnehaven, hvis de tager imod kommunens nye tilbud om at indkøbe bleerne for dem.
- 9.klasses-elever i Odense Kommune kan vælge andre fag end tysk og fransk som tilbudsfag i 9. klasse, for eksempel naturvidenskab, kommunikation og innovation.
- Borgere fra andre EU- og EØS-lande i Vejle Kommune, som har fået arbejde Danmark, kan få udstedt deres registreringsbevis hos kommunen i stedet for at skulle hele vejen til statsforvaltningen.
Fakta om frikommuneforsøget
- De ni kommuner, der er udvalgt som frikommuner, er: Fredensborg, Fredericia, Gentofte/Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerlands og Viborg Kommuner.
- Med de 35 nye godkendte forsøg er indtil videre i alt godkendt 160 forsøg. Heraf giver frikommuneloven, som trådte i kraft 1. juli 2012, foreløbig hjemmel til 22 forsøg, men forventes altså at blive udvidet med hjemler til 11 nye forsøg i starten af det nye år.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.