FREDENSBORG: Borgmester Thomas Lykke Petersen og kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen har sammen med de otte andre frikommuner drøftet rammerne for frikommuneforsøget med økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager (V).
Den nye regering har meldt klart ud, at den bakker op om frikommuneforsøget, alligevel har frikommunerne afventet, hvorvidt rammerne for forsøget ville blive prioriteret i en ny retning. Den bekymring blev på mødet manet til jorden, og det betyder, at Fredensborg i 2012 kan indlede de første forsøg som frikommune, hedder det i en fællesudtalelse fra de to topfolk i Fredensborg.
- Nu har vi arbejdet længe og hårdt med at forberede frikommune-forsøget. Derfor var det vigtigt for os at få bekræftet, at forsøget fortsætter med de samme høje ambitioner. Ganske vist er nogle af forsøgene udskudt med et halvt år, men det tager vi med, fordi det skyldes folketingsvalget i september. Det vigtige for os er, at vi nu kan se frem til at komme i gang med forsøg på bl.a. folkeskole- og beskæftigelsesområdet, der gerne skulle resultere i mindre bureaukrati og mere målrettet service, udtaler borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), der ser frem til de første svar på frikommuneansøgninger allerede inden jul.
Økonomi- og Indenrigsministeren understregede på mødet, at frikommuneforsøget er et vigtigt værktøj i regeringens bestræbelser på at modernisere den offentlige sektor. Derfor ønsker regeringen også at udvide samarbejdet med frikommunerne på en række områder f.eks. obligatorisk brug af digitale kanaler. Samarbejdsområder som frikommuner og fagministerier vil afholde workshops om i det nye år.
Nye måder at løse opgaverne på
- For Fredensborg Kommune handler frikommuneforsøget om at få fjernet unødige regler, og få afprøvet nye og innovative måder at løse vores opgaver på over for borgerne, og mødet med ministeren bekræfter os i, at vi med vores forsøgsansøgninger er godt på vej.
- Derfor er vi også meget positive overfor ministerens ønske om, på en række strategiske områder, at indgå i et mere forpligtende samarbejde på tværs af kommunerne og med de relevante fagministerier. Men det bør selvsagt være inden for en ramme, hvor vi ikke afskaffer en type af bureaukrati og erstatter det med noget andet, udtaler kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen.
Fredensborg har indsendt i alt 47 ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilket udgør næsten en fjerdedel af alle ansøgninger fra de ni kommuner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.