
Dorthe Laustsen havde klaget over, at én af hendes medarbejdere Beth Kefa, der oprindelig stammer fra Kenya, blev udvist af Danmark med den begrundelse, at hendes job som sosu-hjælper ikke er at betragte som faglært arbejde, og at hun derfor ikke kunne få opholdstilladelse.
- Jeg syntes at det var absurd, at vi i kommunerne skriger på arbejdskraft på social- og sundhedsområdet, samtidig med at Udlændingeservice nægter kvalificeret personale opholdstilladelse, siger Dorthe Laustsen.
- I det seneste svar fra ministeren forholder hun sig overhovedet ikke til det rimelige i at udvise mennesker fordi de f.eks. har en toårig uddannelse i stedet for en fireårig, lige som hun ikke forholder sig til hvorvidt der er brug for deres arbejdskraft. I tilfældet med Beth Kefa og andre i lignende situation, er der ikke tale om, at vi ukritisk vil åbne grænserne for uuddannede fra udlandet, men at veluddannet, velintegreret personale, der bor i landet, skal have opholds- og arbejdstilladelse hos os.
Arkitekter kan godt - uanset mangel på jobs
Beth Kefa har efter at have protesteret mod udvisningen fået forlænget sin opholdstilladelse. Ikke på grund af mangel på arbejdskraft, men efter en paragraf, der handler om hustruvold.
Hos FOA Århus er man også overrasket over indholdet i integrationsministerens brev.
Formanden for FOA Århus Kirsten Normann Andersen undrer sig over, at for eksempel arkitekter kan få opholdtilladelse, selvom der ikke er mangel på deres arbejdskraft i Midtjylland.
- Det er uddannelsessnobberi og foragt for vores uddannelser, når folks uddannelseslængde betyder mere, end om der er mangel på deres arbejdskraft, siger formanden for FOA Århus, Kirsten Normann Andersen.
Hun understreger, at social- og sundhedspersonale er kvalificeret arbejdskraft, da social- og sundhedshjælperuddannelsen tager et år og to måneder, mens assistentuddannelsen varer to år og 10 måneder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.