SYDDANMARK: Bios vil i løbet af 14 dage invitere de syddanske reddere til tre stormøder, hvor redderne kan få svar på de spørgsmål, de har. Møderne skal genoprette tilliden mellem ambulanceredderne og Bios, der skal overtage størstedelen af ambulancekørslen i Syddanmark fra 1. september i år. Redderne er begyndt at flygte fra jobs i regionen til Region Sjælland, og det skal stormøderne nu afhjælpe.
Stormøderne er aftalt på et møde her i formiddag mellem Bios og formandskabet i Syddanmarks præhospitale udvalg. Det er Thyge Nielsen (V), der er formand for det præhospitale udvalg, der har taget initiativ til dagens møde med Bios, efter at reddere i de seneste dage i flere henvendelser til medlemmerne i regionsrådet har givet udtryk for, at reddernes tillid til Bios er væk. Udover Thyge Nielsen deltog næstformand i det præhospitale udvalg Andrea Terp (S) i mødet med Bios.
Bios har indtil 1. juni til at anvise det personale, de skal bruge til opgaven, og hvis selskabet ikke når det, kan regionen ifølge Thyge Nielsen ikke nå at sende opgaven i udbud igen. I yderste konsekvens skal regionen i så fald selv stå for ambulancedriften. Ambulanceredderflugten skyldes ifølge fællestillidsmand Kim Sørensen, at redderne er usikre på, hvordan hverdagen bliver, når Bios overtager. Der mangler klare svar på, hvordan blandt andet vagterne og arbejdsforholdene bliver, fortæller han.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.