FURESØ: Når Økonomiudvalget mødes onsdag, ligger der en indstilling fra forvaltningen om en tillægsbevilling på cirka 2,3 millioner kroner efter en kendelse i en voldgiftssag mellem kommunen og FC Nordsjælland, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Sagen har haft to problemstillinger: En vedrørende om kommunen havde ret til at opsige en aftale med FC Nordsjælland om klubbens eksklusive ret til forpagtning/leje af boder, kiosker og restauration i VIP-loungen i Farum Arena, og om hvorvidt klubben har krav på erstatning som følge af, at kommunen ikke har stillet en vagtordning til rådighed for receptionen på hotellet i Farum Park.
Voldgiftsinstituttet har afgjort, at FC Nordsjællands skal afgive retten i arenaen, mens kommunen til gengæld skal betale klubben 1,5 millioner kroner. Samtidig frifindes kommunen for FC Nordsjællands påstand vedrørende vagtordningen. På forhånd havde FC Nordsjælland krævet knapt 30 millioner kroner for de to forhold.
På den baggrund har forvaltningen betragtet voldgiftsrettens kendelse som 'et særdeles tilfredsstillende resultat'.
Når regningen løber op på cirka 2,3 millioner kroner, er årsagen, at udover erstatningen er der omkostninger til voldgiftsretten, syns- og skønsmænd, revisionsmæssig bistand og advokatbistand.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.