
RANDERS / STRUER / HOLSTEBRO: Landet over har kommuner tacklet bibliotekslukninger ved at skrue op for antallet af e-bøger, som borgerne kan låne. Men flere biblioteker er nu gået tilbage til udlån af fysiske bøger. Det sker gennem takeaway-ordninger i samarbejde med private butikker.
I Randers har borgere nu mulighed for at bestille en læsepose. Biblioteket har ikke mulighed for specifikke bogønsker, men pakker en pose med bøger om et bestemt emne eller genre. Derefter vil posen blive leveret til den lokale butik, Vinspecialisten, hvor borgere kan afhente den.
En lignende ordning har man indført i Struer. Her møder de ellers hjemmearbejdende medarbejdere ind to timer hver dag på biblioteket, hvor de har mulighed for at pakke poser med bøger. Struer har samarbejdet med Butikken Rosenrød, hvor de samtidig opfordrer borgere til at støtte blomsterbutikken ved at købe en buket eller et gavekort, når de afhenter bøgerne.
Samarbejde med Røde Kors
I Holstebro har man valgt at tage den gamle ordning 'bøger-to-go' i brug. I ferietiden har borgerne normalt mulighed for at bruge ordningen og låne 'ferieposer' af forskellige bøger. Det har de nu valgt at tage i brug under coronakrisen.
Her kan borgere hente bøger i indgangen til kommunens tre biblioteker. Derudover kan sårbare, ældre, syge og karantæneramte borgere også få hjælp til afhentningen, gennem et samarbejde med Røde Kors, som kommunen har indgået.
jeg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.