Det er i nyhedsbrevet Agenda, at to eksperter fremsætter deres anklager mod socialrådgiverne. Baggrunden er en undersøgelse, der viser, at der er fejl i hver anden tildeling af fleksjobydelser, oplyser Socialrådgiverforeningen.
Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet, mener socialrådgivere arbejder ud fra juridiske frihåndstegninger, og at de følger deres egne faglige veje når de afgør fleksjobsager, og stoler mere på egne faglige vurderinger og tager mindre hensyn til de juridiske spilleregler.
Men det er noget vrøvl, siger Bettina Post i et interview med internetavisen 180 Grader. Jura kan ikke stå alene, og man kan derfor ikke undgå konkrete socialfaglige vurderinger for eksempel i afprøvningen af folks arbejdsevne.
- Har du en borger, som har været alvorligt syg, og som helt indiskutabelt har mistet en del af arbejdsevnen, ja så kan det være en relevant socialfaglig vurdering, at vedkommende ikke skal igennem alle de meget store krav, der ligger i at udrede en persons arbejdsevne, siger Bettina Post.
Hun peger på, at det er helt urealistisk at forestille sig, at der blot skulle tastes nogle tal ind i en maskine og så få et resultat ud. Desuden skal socialrådgiverne ikke være dem, der piller den sidste rest af mod og arbejdsevne ud af folk, der måske i forvejen er hårdt ramt.
Læs hele interviewet på 180 Grader
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.