KØBENHAVN: - Kvælstofdioxidforureningen er det eneste overraskende i evalueringen. Vi havde lavet nogle antagelser om, hvordan det ville se ud, men niveauerne viser sig at være meget lavere, siger seniorforsker Steen Solvang Jensen fra DMU.
Den gennemsnitlige koncentration af NO2 i gadeluften er faldet med 3,4 µg/m3 målt på 138 københavnske gader. Det bringer 30 gader mere end hidtil forventet ned under grænseværdien, men det efterlader samtidig 35 overskridelser af grænseværdien i de 138 københavnske gader, skriver Ingeniøren.
Danmark har søgt EU om dispensation, fordi byluften ikke kunne leve op til EU's grænseværdier sidste år. Selv hvis miljøministeriets ansøgning bliver godkendt, er 2015 absolut sidste chance for at få alle de københavnske gader under grænseværdien på 40 µg/m3.
Ifølge DMUs beregninger vil der på trods af miljøzonerne stadig være 15 overskridelser af grænseværdierne på de danske veje, men der findes endnu ikke beregninger, der kan sige det med sikkerhed, forklarer Steen Solvang Jensen.
Mængden af partikler i luften er reduceret med gennemsnitligt 0,7 µg/m3 som følge af miljøzonekravene. Det svarer til en reduktion på 2,5 % for de store PM10-partikler og 3,5 % for de mindre og mere skadelige PM2,5-partikler.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.