Miljøminister Troels Lund Poulsen vil forbyde 14.000 ældre varebiler at køre ind i Københavns miljøzone - med mindre de får monteret et partikelfilter. Det fortæller DR København.
Den storkøbenhavnske luft er mere forurenet ned EU tillader, og derfor skal kampen mod sundhedsfarlige partikler intensiveres.
Københavns radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam er tilfreds med ministertiltaget:
- Over 500 københavnere dør hvert år tidligere på grund af partikelforurening og der er rigtig mange steder i byen, hvor vi ikke lever op til EU's luftdirektivkrav. Det er staten, der har et problem, fordi man ikke har tilpasset lovgivningen i tide, men det sker heldigvis med det her.
På søndag udvides miljøzonen. Den flugter lige nu med ring 2, men kommer fra mandag morgen til at dække hele Københavns Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.