Det lægger regeringen nu op til.
De kommuner, hvor luftkvaliteten er for dårlig, vil få mulighed for at indføre skærpede miljøzoner. Helt konkret vil de skærpede miljøzoner betyde, at der vil blive stillet krav om katalysatorer på benzinvarebiler ældre end 1995 og partikelfiltre på dieselvarebiler ældre end 2002. Kravene forventes at berøre ca. 14.000 af de ældste varebiler i Københavnsområdet, oplyser Miljøministeriet.
- Jeg er rigtig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt mod det mål vi satte op i luftstrategien sidste år: Ren luft til alle. Da vi lavede de første miljøzoner aftalte vi, at det skulle være muligt at sætte ind over for varebiler. Det gør vi nu. Samlet set betyder regeringens indsats, at partikelforureningen fra trafikken blive mere end halveret i de største byområder fra 2006 til 2011, miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
Dødeligheden reduceres
Tiltaget vil reducere den sundhedsskadelige partikelforurening. I København og Frederiksberg betyder det, at dødeligheden reduceres med ca. 500 leveår i de kommende år. Samtidig indfører regeringen krav om partikelfiltre på alle nye taxaer.
- Jeg håber, at København og Frederiksberg kommuner vil gribe bolden og i samarbejde med Miljøministeriet arbejde for, at vi kan få de nye regler indført hurtigst muligt, siger miljøministeren.
De nye regler vil også give en betydelig reduktion i forureningen med kvælstofdioxid (NO2), da mange ventes at skifte til nyere varebiler. Ikke mindst på grund af samspillet med afgiftslettelsen for nye varebiler der har partikelfilter.
- Regeringen har igennem de seneste år gennemført en målrettet indsats for at fremme partikelfiltre. Med beslutningen om at give Københavns og Frederiksberg kommuner mulighed for at skærpe miljøzonerne kan jeg med glæde konstatere, at vi nu reducerer luftforureningen til glæde for folkesundheden", siger Troels Lund Poulsen.
Mange lufttiltag mindsker forureningen
Skærpelsen af miljøzonerne er blot det seneste af mange tiltag fra regeringens side for at mindske luftforureningen. Blandt de nyeste tiltag kan nævnes:
• Ny lov om grønne taxier med krav om partikelfiltre og minimum energiklasse C for nye taxier
• Omlægning af bilbeskatning så diesel person- og varebiler uden partikelfilter pålægges en ekstra årlig udgift på 1000 kroner
• Tilskudsordning til skrotning af brændekedler
• Skærpelse af IMO-krav til skibe, der vil give væsentlige reduktioner i udslippet af NOx, SOx og partikler.
Se luftstrategien og initiativer til reduktion af luftforurening
Her er der miljøzoner:
København og Frederiksberg kommuner fik en miljøzone 1. september 2008. I Aalborg Kommune trådte kravene i kraft 1. februar 2009. Odense får en miljøzone 1. juli 2010. Miljøzonen i Århus træder i kraft 1. september 2010.
Grafikken viser miljøzonen i Aalborg.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.