- Det er virkelig pinligt for miljøministeren, at miljøorganisationerne lægger sag an, fordi regeringen intet har gjort for at bekæmpe luftforureningen fra trafikken. Man har ikke engang fremlagt en handlingsplan. Til gengæld har miljøministeren søgt EU om at udskyde fristen for Danmarks opfyldelse af EU's krav til luftforurening i yderligere fem år fra 2010 til 2015.
- Kom dog i arbejdstøjet i stedet for, Troels Lund Poulsen, siger Torben Hansen.
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed medfører partikelforurening årligt 3400 for tidlige dødsfald, ligesom 2 millioner sygedage på grund af luftvejssygdomme. Det koster milliarder af kroner i velfærdsøkonomiske tab for hele samfundet, og livskvaliteten forringes for den enkelte. En væsentlig kilde til luftforureningen er dieselos fra varebiler og lastbiler.
- Vi foreslår, at alle byer med over 10.000 indbyggere gives mulighed for at indføre miljøzoner, hvor de mest forurenende lastbiler uden partikelfilter forbydes at køre. Det betyder, at Danmarks 80 største byer skal have lov til at indføre miljøzoner. Samtidig vil vi have dieselvarevogne omfattet af de skærpede miljøkrav i Danmarks fem største byer.
- De 480.000 dieselvarevogne forurener lige så meget som alle lastbiler og busser tilsammen. Vi vil også have SCR-katasylatorer på lastbiler i de fem største byer, så vi kan nedbringe udslippet af de kræftfremkaldende kvælstofdioxider, fordi dér overskrider Danmark også EU's grænseværdier markant, siger Torben Hansen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.