Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Betalingsring giver en smule renere luft

Betalingsringens effekt på luftforureningen i København bliver meget begrænset
KORT NYT26. SEP 2011 7.34

Socialdemokraterne, SF og de radikale har gentagne gange begrundet den omstridte betalingsring om København med, at luften skal være renere. Men effekten på luftforureningen bliver imidlertid meget begrænset, skriver Politiken.

- Luftforureningen vil falde, men slet ikke lige så meget som trafikken. Det er muligt, at man kan få trafikken til at falde med omkring 25 pct. inden for ringen, men forureningen vil slet ikke falde lige så meget, siger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør og ekspert i trafik og luftforurening ved Det Økologiske Råd.

Den vurdering deles af Steen Solvang Jensen,seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

- Pointen her er, at betalingsringen især reducerer personbiltrafikken, mens erhvervslivet bare vil betale og køre videre, simpelthen fordi de skal have deres virksomheder til at fungere. De har også et sted at fakturere udgiften, så de bliver ikke påvirket af betalingsringen på samme måde som privatbilister. Det betyder så, at effekten for luftforureningen bliver noget mindre, end hvis det var al trafik, der blev begrænset, siger han.

Da Socialdemokraterne og SF i august præsenterede deres samlede udspil om betalingsringen, stod der på listen over 'gevinster':

- Luftforurening og støjniveau i København vil falde mærkbart som følge af betalingsringen.

krn