Besøgsrestriktion på plejehjem kræver grundig begrundelse

Af Morten Uhrenholdt

TÅRNBY: En kvinde klagede til ombudsmanden over at hun og hendes familie havde fået begrænset deres adgang til at besøge hendes far på et kommunalt ejet plejehjem i Dragør. Kommunen havde bestemt at familien af hensyn til plejehjemspersonalets arbejdsmiljø kun måtte besøge hendes demente far en time om dagen.

Baggrunden for sagen er en voldsom konflikt mellem  familien og plejehjemmets personale. Da den ældre mand kom til plejehjemmet, var han afkræftet og undervægtig. Og hans adfærd var så voldsom og generende for de øvrige beboere, at han blev afskåret fra kontakt med dem.

Familien, den ældre mands datter, svigersøn og barnebarn, klager hele vejen gennem systemet over denne beslutning, men får ikke medhold. Samtidig klager de til kommunen over mangelfuld og ufuldstændig medicin-administration. Denne klage får familien medhold i af plejehjemslederen, der iværksærrer en kontrol af alle beboeres medicin, og procedurer bliver strammet op og indskærpet overfor personalet.

Anklager om vanrøgt og fejlmedicinering
Men konflikten trapper op, og familien kommer med en strøm af klager og anklager om vanrøgt og fejlmedicinering af den demente mand. Ved flere lejligheder bliver personale og plejehjemsleder voldsomt overfusede.

Kommunen beskriver senere overfor ombudsmanden, hvordan én medarbejder måtte flyttes til anden afdeling, mens to opsagde deres stillinger. Derfor satte kommunen - med begrundelsen hensynet til de ansattes arbejdsmiljø -til sidst ind ved at begrænse familiens adgang til besøg på plejehjemmet til én time dagligt. Besøgene måtte udelukkende finde sted i den ældre mands bolig og familien måtte ikke opsøge personalet, men kun plejehjemslederen eller førsteassistenten.

Møder mellem familien og plejehjemmet kunne kun finde sted ved forudgående aftale og med tilstedeværelse af den faglige koordinator fra kommunens Sundhedsforvaltning.

Kompliceret sag - juridisk set
Ombudsmanden anfægter - forenklet sagt - ikke kommunens lovformelige mulighed for at indføre sådanne restriktioner, hvis det sker med berundelse i muligheden for at drive en institution efter dens formål.

Men sagen er juridisk set kompliceret og inddrager flere love.

Ombudsmanden har behandlet sagen grundigt og udtaler, at kommunen havde hjemmel i anstaltsforholdet til at begrænse familiens adgang til at besøge plejehjemsbeboeren. Kommunen skulle dog inddrage artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention om retten til privatliv og familieliv i grundlaget for beslutningen. Ombudsmanden kritiserer kommunen for ikke at have gjort sig hjemmelsgrundlaget klart.

Kommunen havde heller ikke sørget for at beskrive og dermed skabe klarhed over de faktiske omstændigheder i sagen. Kvinden og hendes familie havde en anden udlægning af begivenhedsforløbet end kommunen. Derfor var der betydelig tvivl om hvilket faktisk grundlag beslutningen om besøgsrestriktionerne var truffet på.

Menneskerettighedskonvention også med i billedet
Ombudsmanden anser det på den baggrund for usikkert om besøgsrestriktionerne var i overensstemmelse med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Især på baggrund af de oplysninger, klageren havde sendt, mener ombudsmanden dog at kunne lægge til grund, at der var et højt konfliktniveau mellem familien og plejehjemspersonalet, og at de ansatte på plejehjemmet følte sig mistænkeliggjort og udsat for beskyldninger fra familien, som de ofte ikke mente var rimelige.

Derfor udtrykker ombudsmanden forståelse for, at kommunen havde besluttet at begrænse familiens adgang til at besøge plejehjemmet.

Ombudsmanden kritiserer, at kommunen ikke havde anset beslutningen om besøgsrestriktionerne for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Derudover kritiserer ombudsmanden, at kommunen ikke havde partshørt kvinden og hendes familie i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19 forud for afgørelsen.

Ombudsmanden kritiserer desuden at kommunens begrundelse ikke levede op til kravene i forvaltningslovens § 24.

Den ældre mand er i mellemtiden afgået ved døden, og derfor er sagen ikke længere aktuel, og Ombudsmanden foretager sig ikke mere i forhold til Tårnby Kommune.

mou