KOLDING: Kolding Kommune har ind til nu ikke svinget meget med armene for at reklamere for kommunens egen hjemmepleje. Præsentationen har indskrænket sig til en helt almindelig fotokopi.
Men det skal der nu gøres noget ved, skriver foa.dk.
Den kommunale hjemmepleje får nemlig øget konkurrence fra private firmaer, der tilbyder deres service i anderledes farvestrålende publikationer. Derfor har politikerne i kommunens Seniorudvalg besluttet at give de private et modspil på markedsførings-fronten.
- De kommunale hjemmehjælpere leverer en engageret indsats og vil naturligvis gerne have den fremstillet i samme positive lys, som konkurrenterne fra det private. Det kommer nu til at ske, siger formanden for Seniorudvalget Søren Rasmussen (DF) til TV Syd.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.