Både fra Undervisningsministeriet og KL kommer der i disse dage breve til landets skoler og kommunale skolepolitikere med skoledagens længde efter skolereformen som omdrejningspunkt.
Onsdag mødtes undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) med ordførerne for partierne bag folkeskolereformen på baggrund af debatten om lange skoledage for eleverne på flere skoler.. Og forligspartierne besluttede her at sende et brev til kommunerne med præcisering af loven.
Det møde resulterede i, at skolerne nu får et brev fra politikerne, der indskærper, at kommunerne har mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen.
Konservative er med i forligskreden, men skriver ikke under på brevet, da partiet gerne havde set nogle mere fleksible ordninger for dispensation fra den understøttende undervisning. Undervisningsministeren understreger, at kommunerne med reformen har fået stor frihed til at indrette skoledagen.
- Den frihed forpligter til, at man lokalt påtager sig ansvaret og finder gode løsninger, der er afstemt med forældrene, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.
Bevar nu roen
I den sammenhæng finder KL-formand Martin Damm det vigtigt at fastslå, at KL oplever, at kommunerne og skolerne følger loven i tilrettelæggelsen af skoledagen.
- Kommunerne skal tilrettelægge skoledagen, så eleverne i løbet af året får det antal timer, som loven beskriver. Mange folketingspolitikere og andre har i debatten om skoledagenes længde taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige skoledag efter reformen ville blive kl. 8-14 i indskolingen, 8-14.30 på mellemtrinnet og 8-15 i udskolingen. Men det er netop en gennemsnitlig skoledag, og det har hverken nu eller før skolereformen været intentionen, at alle skoledage skulle se nøjagtigt sådan ud, siger Martin Damm.
Han opfordrer nu alle skolens parter til at bevare roen og fokusere mindre på tidspunkter og mere på indhold i skolen. Der arbejdes benhårdt og målrettet i alle kommuner for at leve op til intentionerne i skolereformen om at øge elevernes læring og trivsel. Og her er det vigtigt med tillid, arbejdsro og opbakning.
Han fremhæver samtidig, at de skoler, som har valgt at have længere skoledage nogle dage, har gode grunde til det. Det kan eksempelvis være virksomhedsbesøg, læringsforløb og ekskursioner med lang transport, som kan give nogle lange dage. Derudover kan hensynet til frivillige for eksempel fra idrætsforeninger betyde, at nogle forløb i den åbne skole må placeres sidst på eftermiddagen, hvor de frivillige har mulighed for at deltage. Samtidig er der mange skoler, som rykker rundt på skemaerne og dagenes længde i løbet af skoleåret, alt efter hvad der giver bedst mening for elevernes læring i den periode.
Fleksibilitet nødvendigt
- I den praktiske virkelighed er det nødvendigt med fleksibilitet for at få den store kabale med både lokaler, lærere og elever til at gå op i skemalægningen. Fleksibilitet i dagens længde og tilrettelæggelsen af de enkelte dage er også nødvendig for at opfylde målet om en mere varieret skoledag, hvor der er plads til motion og bevægelse, og hvor skolen åbner sig mere mod det omgivende samfund, siger Martin Damm.
KL har i et brev til de kommunale skoleudvalgsformænd opfordret til opmærksomhed på tilrettelæggelsen af skemaerne på skolerne, og at skolerne kommunikerer åbent om årsagerne til eventuelt lange skoledage. Han er sikker på, at alle kommuner og skoleledere har med i overvejelserne, at eleverne skal have en fornuftig balance mellem skole og fritid, når de planlægger skoledagene.
- Der indgår mange overvejelser i skemalægningen, men det allervigtigste er naturligvis, at der er fokus på elevernes læring og trivsel, slutter Martin Damm.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
