
I Københavns Storkreds - en traditionelt stærk kreds for De Radikale - finder man denne gang den tidligere MF og politiske ordfører for Alternativet Carolina Magdalene Maier på den radikale liste. Og hendes opstilling er ikke mindst interessant, fordi to ud af tre valgte radikale fra FV19 er ude af partiet igen - Ida Auken og Jens Rohde.
Auken, der nu er socialdemokrat, gav partiet et supervalg med hele 21.723 personlige stemmer - tiendeflest i hele landet. I Vesterbrokredsen - Ida Aukens tidligere kreds - er der så noget at leve op til for den nye - Klaus Bondam - tidligere teknik og miljøborgmester i København - siden beskæftigelses- og integrationsborgmester.
Jens Rohde er løsgænger efter at have været både indmeldt og udmeldt i Kristendemokraterne. Samira Nawa var den tredje, hun er der stadig - blandt andet som retsordfører - og stiller op igen - i Nørrebrokredsen.
Ved de to seneste folketingsvalg har der været tre radikale mandater i Københavns Storkreds, ved FV19 kun overgået af Enhedslisten, der her fik fire valgt ind, mens også S, SF og V fik tre og der blev et enkelt til K, LA, DF og ALT.
Ud af de 12 kredse er der hele ni gengangere og tre nye navne.
Frederiksberg-politiker Ruben Kidde blev ved FV19 første stedfortræder og stiller op igen - i Falkonerkredsen.
I Sundbyvesterkredsen afløser regionsrådsmedlem i Hovedstaden Thomas Rohden nu regionsrådsmedlem i Sjælland Jeppe Fransson.
I Indre Bykredsen afløser det radikale hovedbestyrelsesmedlem Clara Halvorsen nu byrådsmedlem i Næstved Andreas Pourkamali. Og i Sundbyøsterkredsen har Peter Zinckernagel afløst Louise Vinther Alis.
I Bispebjergkredsen afløser Anders Højsted regionsrådsmedlem i Hovedstaden Lartey Lawson som kandidat. I Brønshøjkredsen er det, at Carolina Magdalene Maier nu er på listen - i stedet for Jesper Abildgaard.
I Valbykredsen finder man denne gang Jes Vissing Tiedemann stedet for Rune Scharff Andreasen. I Slotskredsen afløser Emilie Normann den frafaldne Jens Rohde.
Thomas Maare genopstiller i Tårnbykredsen. Medlem af Borgerrepræsentationen Mette Annelie Rasmussen er til gengæld stoppet som kandidat i Østerbrokredsen, hvor nu Marie Kampmann står øverst.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.