At have op mod 20 forskellige sagsbehandlere gør tillidsfuldt forhold svært

Det kan være en hård oplevelse at være barn anbragt uden for hjemmet. Det viser en ny undersøgelse af anbragte børns forhold, som Børnerådet har foretaget for Social- og Integrationsministeriet. Men en del børn fortæller også om succesoplevelser og gode sider ved at blive anbragt.

I undersøgelsen fortæller børnene blandt andet om, hvordan det føles, når voksne omkring dem træffer beslutninger på deres vegne uden at inddrage børnene og høre deres mening. Mange børn fortæller også om hyppige sagsbehandlerskift - nogle fortæller, at de har haft op til 20 forskellige sagsbehandlere. Det gør det svært at have et tillidsfuldt forhold til sagsbehandleren.

De børn, som er anbragt på opholdssted eller institution, kender næsten alle til magtanvendelser. Enten har de oplevet magtanvendelse på egen krop, eller også har de set personalet anvende det mod andre børn.

Unødvendig magtanvendelse
På nogle anbringelsessteder oplever børnene magtanvendelse nærmest som en del af hverdagen.

- Jeg har mødt og talt med nogle af børneambassadørerne fra undersøgelsen, og det var et fantastisk møde. Jeg lyttede til deres oplevelser og hørte både gode og dårlige ting, men heldigvis også positive erfaringer om det at være anbragt. Mange har oplevet, at ansatte anvender magt over for børnene, og også at magt blev anvendt helt unødvendigt og voldeligt. Jeg har allerede sat gang i en reform af området, og vi vil stille langt større krav til personalets faglige kvalifikationer. Magtanvendelse skal naturligvis ikke være en del af hverdagen for anbragte børn, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).

Børnene fortæller også, at der er gode sider ved være anbragt. For nogle børn betyder anbringelsen, at de får succesoplevelser i skolen og kommer fagligt igen.

Vigtigt at blive hørt
Anbringelsen kan også betyde en bedre sundhed for barnet. Flere børn fortæller, at de har tabt sig, fået øget selvtillid og bedre livskvalitet, og for nogle betyder det, at de ikke længere bliver mobbet.

- Undersøgelsen viser, at vi kan lave verdens bedste anbringelser her i Danmark. Men vi gør det bare for sjældent. Alt for mange af de børn, vi har talt med, føler sig overset og holdt uden for beslutningerne om deres liv. Det skal vi lave om på, for det allervigtigste for børnene er at blive hørt. De vil inddrages, og de vil tages alvorligt. Og så vil de have engagerede, nærværende voksne omkring sig. En tilsynsførende, der hellere vil drikke kaffe med personalet end at tale med børnene, og pædagoger, der snakker vagtskema hen over aftensmaden - den slags har anbragte børn ikke fortjent, siger formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen.

Undersøgelsen viser også, at de fleste plejebørn, Børnerådet har talt med, trives og har det godt. Mange oplever, at plejefamilien hjælper dem i hverdagen, fx med lektier og med at holde kontakt til venner og til den biologiske familie. De fleste plejebørn føler sig som en del af familien. Men der er også enkelte plejebørn, der peger på problemer med plejeforældre, som fx er dårligt forberedte på opgaven, eller som virker uinteresserede i børnene.

Rådet har talt med i alt 113 børn, som er anbragt uden for hjemmet.

ka