Der er tale om en markant fremgang i antallet af nye ansøgere til Metropols Sygeplejerskeuddannelse. Det samlede ansøgertaI fra kvote 2-ansøgerne er på 727 mod 613 i 2009. Mere interessant er det, at antallet af ansøgere, der har krydset sygeplejerskestudiet af som førsteprioritet, er vokset fra 292 til hele 452 - altså en stigning på 55 procent. Det oplyser Metropol.
Flere af de ansøgerne, som Metropol har talt med, fremhæver, at det er lysten til at yde omsorg for andre mennesker, der har fået dem til at vælge sygeplejerskeuddannelsen. En af dem, der har søgt ind, er Kathrine Lund, der siger:
- Jeg har valgt at søge ind som sygeplejerske, fordi jeg er fascineret af faget. Jeg vil gerne arbejde med at gøre en forskel for andre mennesker. Det tiltaler mig også, at uddannelsen giver mig så mange forskellige muligheder efterfølgende.
På trods af fyringerne kommer velfærdssamfundet til at mangle rigtig mange sygeplejersker i de kommende år, da store årgange er på vej på pension. Professionshøjskolen Metropol har derfor ført en intensiv kampagne for at tiltrække unge studerende til deres sygeplejerskeuddannelse.
Ulrich Thostrup, der er studierektor for Sygeplejerskeuddannelsen Metropol siger:
- Vi er meget glade for, at flere og flere unge mennesker deler vores budskab om, at sygeplejerskerne er de sande helte. Vi ved, at der bliver stor efterspørgsel på sygeplejersker i de kommende år, og derfor er vi meget tilfredse med, at så mange unge føler for at fremtidssikre vores sundhedssektor.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.