Antallet af indlagte falder

KORT NYT26. APR 2020 19.25
TEMA: Corona

I alt er 422 personer søndag døde med coronavirus i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut. Det er fire flere end lørdag og det laveste antal dødsfald i løbet af et døgn siden den 22. marts. 285 er indlagt, fem færre end lørdag.

Det er dog ikke sikkert, at coronavirus er den primære årsag til dødsfaldene. Alle, der er døde 60 dage efter en positiv test, tælles med i statistikken. Fortsat er 70 personer på intensiv, og 56 er i respirator. Det er nøjagtig samme tal som lørdag.

146.915 er blevet testet for coronavirus i Danmark i alt. Der er bekræftet 8.575 tilfælde af smitte med coronavirus i Danmark. 5.805 har overstået infektionen. Myndighederne er i gang med en ny teststrategi, der skal give et langt klarere indtryk af det reelle smittebillede i Danmark.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt