Angst fylder mere og mere på danske skoler

Børnehaveklassebarnet, der græder hver morgen, når det skal afleveres og nægter at give slip på sin mor eller far. Andenklassesbarnet, der ikke vil med på ture ud af huset. Ottendeklassesbarnet, der ikke tør komme i skole og murer sig inde på værelset derhjemme.

Eksemplerne er taget fra virkeligheden på de danske skoler. Her fylder angstproblematikker mere og mere, viser en rundringning til ti tilfældigt udvalgte folkeskoler i hele landet, som Kristeligt Dagblad har foretaget.

Skolelederne italesætter alle angst som et voksende problem – som noget, der ”helt klart er stigende”, er ”virkelig omfattende” og noget, der er kommet ”meget mere fokus på” de senere år. Flere fortæller, at angst blandt eleverne også var et voksende problem, før coronapandemien ramte.

På Tarm Skole i Vestjylland fortæller skoleleder Christian Nørregaard, at skolen får flere og flere henvendelser fra børn og forældre, fordi børnene oplever at føle sig presset.

- Ofte er det en form for angst og resulterer i skolevægring. Årsagerne kan være mange, men ofte drejer det sig ikke kun om tiden i skolen. Det kan også være, at hele familien føler sig presset af den ene eller den anden grund, siger han.

10 ud af 450

På Byskolen i Nakskov på Lolland, hvor Betina Siegvardsen er skoleleder, er der i øjeblikket omtrent 10 ud af 450 børn, der døjer med alvorlig angst.

- For bare to-tre år siden tænkte jeg på angst som en pigeproblematik, men vi har også et par eksempler på drenge, som er gået ind i en spilverden og bliver angste, fortæller Betina Siegvardsen.

- Vi har børn, der har fået diagnosen social angst, og vi har børn, der sidder hjemme og ikke vil i skole. Det starter måske i mindre grad, og udvikler sig så til, at børnene pludselig har isoleret sig fra deres klassekammerater og slet ikke er aktive i fællesskabet mere.

Betina Siegvardsen kalder angstproblematikkerne ”utroligt vanskelige at løse”.

- Vi har som skole ofte vanskeligt ved at finde de rigtige løsninger for barnet, når først isolation og angst er blevet udfordringen. Her er det vores erfaring, at vi skal have etableret et større tværprofessionelt samarbejde omkring barnet eller den unge, siger hun.

Ofte resulterer angsten ifølge skolelederne i, at en elev bliver hjemme fra skole i en periode. For nogles vedkommende kan det klares med et par dage og en henvisning til et psykoterapiforløb fra den praktiserende læge, ofte formidlet af den kommunale PPR-rådgivning (Psykologisk Pædagogisk Rådgivning).

Men andre angsttilfælde trækker ud og resulterer i børn, der er sygemeldt fra skole i månedsvis og kommer bagud i forhold til klassekammeraterne, både fagligt og socialt, fortæller skoleleder ved Allerslev Skole på Midtsjælland, Niels Berendsen.

”Lige pludselig er der et langtidsfravær,” som han siger.

Forældreforening: Skræmmende udvikling

Formand for foreningen Skole og Forældre Rasmus Edelberg kalder udviklingen ”skræmmende”. Han har kendskab til, at der på enkelte danske skoler lige nu oprettes særlige ”angstklasser”.

- Det gør man, fordi børnene har brug for et fælles sprog. Og det skaber tryghed, men det er også tegn på en større krise i vores skolesystem, der rammer samfundet bredt, siger han.

For forældrene er det svært at vide præcis, hvordan man kan hjælpe, siger han. Han peger på, at den kierkegaardske definition af angst netop er angsten som noget ukonkret, mens den gode angst er frygten for det konkrete.

- Som forælder kan det være enormt svært at navigere i, fordi børnene ofte udtrykker en angst for noget konkret, men løser man så det problem, så opstår der et nyt – og angsten er der stadig. Den ene dag er det det ene, den næste noget andet. Typisk rammer det ned i en familie, der ikke har prøvet det før, som er uforberedte, og for forældrene kan der komme alle mulige følelser i spil, skyld og skam, siger han.

Rammer alle

Rasmus Edelberg fortæller, at foreningen lige nu bruger en del kræfter på at rådgive forældre og skolebestyrelser om netop angst. Der findes en række programmer målrettet angste børn, blandt andet ”Mind my mind”, der er udviklet af Psykiatrifonden, ”Cool Kids”, der er baseret på kognitiv terapi og ”Få styr på angsten”, der er et nyere forskningsbaseret tilbud rettet mod forældrene. Men det er langt fra ens, hvad der tilbydes fra kommune til kommune, siger han.

- Det, vi også kan se, er, at det rammer virkelig ikke kun socialklasse fem. Det rammer også de mere ressourcestærke familier. Og man kunne vinde meget ved mere systematisk at få rådgivning fra specialister ud til forældrene og få dem bragt ind som en ressource for deres børn. For det er de jo. Men det kræver, at systemerne i kommunen arbejder ordentligt sammen, og at man får kortlagt, hvem, der er i kontakt med familierne om hvad. Nogle familier oplever i årevis at være i kontakt med 10-15 myndighedspersoner, siger Rasmus Edelberg.

Skolelederne, Kristeligt Dagblad har talt med, peger på, at problemet med angst er størst i udskolingen, men at der også er børn på mellemtrinnet og i de mindre klasser, der er ramt. En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der blev offentliggjort i slutningen af august, bakker op om det: Hver sjette af de 0-9-årige har mentale helbredsproblemer, lød konklusionen.