Alle disse løfter om sundhedsvæsenet

Af Paul Hegedahl

Torben Ishøy (red.):
'Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen.
En debatbog om de danske sygehuse';
Forlaget Vandkunsten, København 2010.
286 s., hft., 12,3 x 22 cm., litt.liste efter de fleste kapitler,
illustreret af Lars Refn.
Kr. 229,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7695-156-6.

'Bogen er skrevet af en række fremtrædende fagfolk indenfor sundhedsvæsenet, der hver fra deres perspektiv dokumenterer, hvordan vores sundhedsvæsen er blevet udhulet og ikke er nær så velfungerende, som vi og vores politikere gerne vil bryste os af. (. . .) Debatbog, der over en bred kam sættes vores måde at indrette sundhedsvæsenet under kritisk lup.'
- Lektørudtalelse, Ellen Lind Jensen, Dansk Biblioteks Center, uge 12, 2010

Denne bog er ikke alene baseret på 16 fagprofessionelle personers erfaring og indsigt og engagement men også et udtryk for stor bekymring over, hvor det danske sundhedsvæsen, der en gang var det femtebedste i verden og nu ligger som nr. 30 er på vej hen. Og her skal så lige citeres fra 'Politiken mener', den 1. januar 2011 'Tidehverv': 'Værdipolitisk og ideologisk har landet stået bomstille. Den livsvigtige debat og idéudvikling har ligget stille siden årtusindskiftet, hvilket man desværre dårligt kan se bedre udtrykt end i statsministerens evindelige pukken på, at Danmark skal være 'verdens bedste' eller blandt 'verdens ti bedste', eller hvad han og den samlede regerende intelligens nu kan finde på af flade billeder fra alverdens konkurrencer. Tænk på et tal, men tænk ikke en tanke.' Det skal også klart siges, at den nuværende situation i sundhedssektoren i Danmark - ifølge denne debatbog - er resultatet af 40 års fejlagtige beslutninger og altså et samlet ansvar fra politikerne fra den ene fløj til den anden.

De spildte muligheder
Redaktøren Torben Ishøy skriver i sit forord, som her gengives i sin helhed fordi det dermed tydeliggøres, hvad denne debatbog handler om: Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen er ikke en litterær essaysamling. Det er faglig dokumentation - et opråb, om man vil. Garvede fagfolk med årtiers erfaring, beskriver tilstanden i sundhedssektoren med eksempler, analyser af årsager og prognosevurderinger. Bogen er ikke udtryk for frustration over grusede forventninger, men for begrundet bitterhed over spildte muligheder. Forfatterne er, med al deres faglige autoritet og pondus, tunge sandhedsvidner, der er umulige at affærdige. Som gidsler for politiske og administrative dispositioner, der ikke lever op til nutidens krav, konfronterer de ansvarlige med følgerne af deres dispositioner. De går på barrikaderne for patienternes skyld. Spørgsmålet er, om de økonomiske rammer overhovedet matcher de krav, der stilles til et moderne sundheds- og især sygehusvæsen, hvis vi vil være på toppen af den globale skala.

Reformer er med tidens politiske trend blevet ensbetydende med en strukturel linedans, hvor besparelser vedtages på et fløjbaseret parlamentarisk flertalsgrundlag. Politikerne har ikke set sig i stand til - eller haft den fornødne indsigt til - at udfordre velfærdssamfundets fossile strukturer med nødvendige forandringer. De seneste 40 års reformer har ensidigt prioriteret økonomi frem for omsorg for patienterne. Det har været nødvendigt med ventelister for kynisk at dokumentere behovet for flere ressourcer, og samtidig er de muligvis blevet brugt til politisk at åbne for en alternativ sundhedstjeneste uden sociale hensyn og med optimal patientbehandling som omkostning. Alt sammen beslutninger baseret på en liberalistisk økonomitænkning frem for sundhedspolitik.

Men sundhedssektorens effektivitet beror ikke alene på, hvor stor en del af bruttonationalproduktet, der bevilges til sundhedsvæsenet. Selv de mest fremragende medicinske fremskridt vil være i fare ved simple administrative tilbageskridt.'

Indholdet
Ud over forordet og en oversigt over forfatterne, har bogen 16 kapitler, skrevet af lige så mange sundhedsprofessionelle fagfolk:

Verdens bedste sundhedsvæsen . . .
(med lægers hilsen til politikere)
af Tage Voss (1918), læge 1947-1960, læge på Christiansø, skolelæge, fængselslæge
og lægekonsulent i flere kommuner. Forfatter til adskillige debatbøger - og skønlitteratur

Er der en læge til stede? - Visionen om det lægefri sygehusvæsen
Den ledende sygepleje eller hvorfor de kliniske sygehusafdelinger er på vej mod albanske niveauer
af Poul Jørgen Ranløv(1934), adm. overlæge (pens.), dr.med., overlæge på medicinsk afdeling, Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, Hørsholm Hospital, tidl. lektor og censor ved Københavns Universitet. Deltidspraktiserende speciallæge i intern medicin og medicinske mave-tarmsygdomme

Patienten i fokus
Hvor er den patientfokuserede sunde fornuft blevet af i
den offentlige hospitalsverden?
af Claus Moe (1956), overlæge, ph.d., geriatrisk afdeling Bispebjerg Hospital. Klinisk lektor i socialmedicin og rehabilitering samt i intern medicin ved Købehavns Universitet

Problemer med diagnostik
af Stig Pors Nielsen (1936), overlæge, dr.med. Speciallæge i klinisk fysiologi og nuklear medicin. Overlæge på klinisk-fysiologisk afdeling, Hillerød Hospital i knapt 30 år.
Mangeårig lægevagt og lægevagtchef. Medforfatter til to sygehusplaner.

Bare klag! Så generer man da lægen
Et essay om betingelserne for en ligeværdig dialog
af Henri Goldstein (1948), overlæge, dr.med., speciallæge i gynækologi og obstetrik., cand.mag. i samfundsfag og historie, medlem af den videnskabsetiske komite for
Region Hovedstaden

Fremtidens hospital
Lad os bygge nye stressfrie og fleksible sygehuse til gavn for økonomien, patienten og personalet
af Lars Heslet (1943), professor, dr.med., tidligere chef for Rigshospitalets intensivafdeling

Psykiatrien ud af sundhedssystemet?
Det er gået for vidt med nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser
af Tom G. Bolwig (1937), professor, dr.med.,1976-2007, overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling, 1982-2007 tillige professor ved Københavns Universitet.
Æresmedlem af Dansk Psykiatrisk Selskab

Aldersdiskrimination af danske læger
- i en tid med lægemangel
af Vagn Reinicke (1933), dr.med., fhv. overlæge, lektor ved Københavns Universitet. Speciallæge i medicinske sygdomme, epidemiske sygdomme, mave-tarmsygdomme
og leversygdomme. Medlem af Det Lægelige Forretningsudvalg, Københavns Amts Sygehusvæsen, formand 1974-1975. Hovedtillidsvalgt for overlægerne i Telemark, Norge, 1995-2003. Medlem af Norsk Overlægeforenings Landsråd 1995-2003

Skibsrederens 4. bud
Om forskellen på skibsrederi og sygehusdrift.
'Pas på med business- og managementbølger, som til stadighed vil komme. Alle supermoderne, alle højt vurderede, men nogle er endog meget flygtige'
af Tom Skyhøj Olsen (1945), speciallæge i neurologi, senest ansat som overlæge ved apopleksiafsnittet på Hvidovre Hospital. Klinisk såvel som videnskabeligt har arbejdsfeltet overvejende været apopleksi (hjerneblodprop og hjerneblødning). Initiativtager til dannelse af patientforeningen Hjerne-Sagen, landsformand 1994-2003. Modtog i 2006 Dansk Apopleksiselskabs Ærespris

Det ku' være så godt . . .
Er mangel på mandskab, midler eller motivation årsagen til krisen
I det offentlige, danske sygehusvæsen?
af Ib Christian Bygbjerg (1945), professor i international sundhed, dr.med. Specialist i infektionsmedicin og tropemedicin, arbejder med forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme i lav- og mellemindkomstsamfund. Medlem af Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed

og

Birgitte Bygbjerg (1953), sygeplejerske 1975. Uddannet som anæstesisygeplejerske. Diplomuddannelse i kvalitetsudvikling og pædagogik 2004

Plads til forbedring
En undersøgelse af læger og sygeplejerskers vurdering af
sygehusvæsenets kvalitet for patienter og pårørende til patienter
af Finn Gyntelberg (1940), læge, dr.med., 1979-2007 overlæge og chef for Arbejdsmedicinsk
Klink og Giftinformationen, indtil 1997 på Rigshospitalet, derefter Bispebjerg Hospital. 1995-2007 professor i arbejdsmedicin ved Københavns Universitet

Verdens bedste sundhedsvæsen?
Centralisering, DJØFisering og sygehusenes kvalitet
af Niels Høiby (1944), professor, overlæge, dr.med., chef for Rigshospitalets klinisk-mikrobiologiske afdeling. Formand for Dansk Selskab til Sikring af Lægers
Ytringsfrihed

Darwin i erindring
Kan - og tør lægestanden leve op til det, den i dag formår, når det kræver en prioritering, dikteret af økonomien?
af Anders Tuxen (1930), cand.pharm., Danmarks Farmaceutiske Højskole 1953, speciallæge i almen medicin 1944, medical director, Roche, Basel, Schweiz 1963-1968. Praksis I Virum 1968-2000. Bestyrelsesmedlem i Det Medicinske Selskab, København 1987-1993; præsident
1993-1995

Lægeoverenskomsters betydning for Sygehusvæsenets struktur og funktion
af Vagn Sele ((1926), fhv. overlæge, dr.med., lektor. Deltog aktivt i perioden 1954-1992
i lægeforeningens arbejde: 12 år i Foreningen af Yngre Læger, 15 år i Foreningen af Speciallæger, formand fra 1984-1989 og tre år i Lægeforeningens hovedbestyrelse. Formand for Foreningen af Sygehusoverlæger i Provinsen 1981-1984. Medlem af Abortankenævnet 1973-1996; konsulent i Patientforsikringen 1994-1997

Først ryggen fri - så frie luftveje
Tanken om et ånds- og kulturforladt sygehusvæsen er påtrængende ubehagelig
af Torben Ishøy (1948), lægelig chef på Arresødal Hospice. Har deltaget som ekspert i katastrofehåndtering i flere internationale konflikter, bl.a. i Tjetjenien, Rwanda og
Eksjugoslavien. Formand for den danske afdeling af den globale organisation Transparency International fra 1995-2007. Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed og af den danske Helsinki Komité for Menneskerettigheder

Lægemangel eller lægerationering
af Finn Gyntelberg (1940), læge, dr.med., 1979-2007 overlæge og chef for Arbejdsmedicinsk
Klink og Giftinformationen, indtil 1997 på Rigshospitalet, derefter Bispebjerg Hospital. 1995-2007 professor i arbejdsmedicin ved Københavns Universitet

og

af Poul Jørgen Ranløv(1934), adm. overlæge (pens.), dr.med., overlæge på medicinsk afdeling, Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, Hørsholm Hospital, tidl. lektor og censor
ved Københavns Universitet. Deltidspraktiserende speciallæge i intern medicin og medicinske mave-tarmsygdomme.  

Forfatterne har et omfattende forfatterskab af videnskabelige arbejder, artikler og bøger.

En bog, der bør tages dybt alvorlig - ikke mindst i et valgår, hvor fremtidens politik lægges frem
Redaktøren slutter sit forord således: 'Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen er et opråb til beslutningstagere og ansvarlige parlamentarikere om at tage patienternes frustration til efterretning; patienter, som dør ubehandlede på ventelister eller som følge af en stresset discountbehandling. Demokratiets afmagt hænger sammen med den kendsgerning, at alene behandlingstrængende engagerer sig i problemerne, i den udstrækning kræfterne rækker. De nødvendige vælgerkrav får aldrig vægt, så længe de raske forholder sig passive. Forfatterne til denne bog stiller krav om en prioritering af sundhedsvæsenet, så det opnår international standard. Der er næppe tvivl om, hvorledes den overvejende del af den danske befolkning vil prioritere sundhedsvæsen og kampfly til krige i fjerne lande eller bygning af broer, som ikke har nogen betydning for befolkningens velfærd. Når vi nu ikke har råd til det hele.'

Relevante meninger i et valgår - og de underbygges i bogens kapitler både debatterende og veldokumenterede. Ud over det er en bog, der henvender sig til alle med interesse for det danske sundhedsvæsen, bør politikerne give sig tid til læse den - og tænke alvorligt over den - så de kan få indsigt i - og inspiration til at fremsætte nogle fornuftige udmeldinger om fremtidens danske sundhedsvæsen. De 'tvetungede og spareivrige politikere, der ignorerer det nødvendige lægefaglige skøn, men ikke vil tage ansvaret for konsekvenserne', som seniorrådgiver, sygeplejerske, mag.art, antropolog Karen Ellen Spannow skriver i sin anmeldelse af bogen i 'Sygeplejersken'.

Den er skrevet i et sprog, så alle vil kunne forstå den. Og man kommer stort set hele vejen rundt i sundhedsvæsenet. Denne bog bør tages dybt alvorligt.

I sit kapitel skriver Tage Voss, som vi tidligere har anmeldt bøger af , bl.a. 'I dag har vi ikke verdens bedste sundhedsvæsen. Vi har noget, som skal ligne det. Hvis de ansvarlige ikke både kan finansiere en Femernbro, krig i Mellemøsten og en moderne sundhedstjeneste, så må de stå ved det. Disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen er illusionsnumre, politisk svindel. Meld klart ud og prioritér: Kirkemusik eller hornorkestre - vi kan ikke det hele. Man kan ikke betale for discountløsninger og bryste sig med internationale standarder. Hvad hjælper i øvrigt et korps af verdensmestre i lægelig formåen, hvis patienterne ikke kan forcere ventelisterne. En statistisk opgørelse fra 2008, beskrevet i Dagens Medicin, viser, at gennemsnitstiden fra en mammacancerdiagnose (brystkræft, red.) var stillet til behandling blev indledt var 91 dage.

Som læger kan vi beklage at skulle illudere som marionetter i en kulisse. Men også vi må melde klart ud. Vi kan ikke love tidssvarende behandling på feltlazaretvilkår. Systemet må vedkende sig de monstrøse ventelister, en stresset sundhedssektor, sekundastandard, pege på nedslidt eller antikveret udrustning. Muligvis endda lade os tvinge til at valg mellem at behandle få forsvarligt og lade resten klare sig selv, som de kan, eller give en discountbehandling med, hvad vi nu har. Valget er dog for mig ikke lægeligt, det er rent politisk. Og Fanden skulle da være læge i dag!

Men Fanden skulle også være patient - - - .'

Supplerende links
En række anmeldelser fra andre medier