dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Albertslund udnævnt til Nordisk Energikommune

Det såkaldte 'Albertslundkoncept' har gjort kommunen fortjent til Nordisk ministerråds udnævnelse til Nordisk Energikommune 2011

ALBERTSLUND: Den prestigefyldte pris som Nordisk Energikommune 2011 blev i går tildelt Albertslund Kommune for energirenoveringsprojektet 'Albertslundkonceptet'.

Borgmester Steen Christiansen (S) ser prisen som en stor anerkendelse.

- Prisen er selvfølgelig en anerkendelse af Albertslund Kommunes dygtige medarbejdere og ledere. Men prisen er også en anerkendelse af de mange borgere, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejder for en bæredygtig klode, siger han.

Albertslundkonceptet er et samarbejdsprojekt mellem kommunen, producenter, varmeværk, boligselskaber og vidensinstitutioner. Formålet er at udvikle metoder og konkrete tekniske løsninger, der gør energirenovering billigere i forhold til i dag og derfor rentabel at gennemføre.

Albertslundkonceptet er energirenovering i stor skala, som blandt andet har medført energirenovering af seks boliger i seks forskellige energiklasser, eksempelvis landets første CO2-neutrale hus. På den måde sikrer Albertslund Kommune og samarbejdsparterne erfaringer til fremtidens boliger.

Grønne løsninger i Albertslund
Steen Christiansen håber, at Albertslundkonceptet kan være med til at udbrede energirenoveringen.

-  Jeg håber, metoden i Albertslundkonceptet kan være med til at udbrede energirenovering af eksisterende byggerier, så vi lokalt og nationalt såvel som internationalt kan tage endnu et vigtigt skridt mod en bæredygtig fremtid," siger han.

De øvrige nominerede

Nordisk Energikommune 2011 sætter fokus på bæredygtig energi, grøn vækst og det energirelaterede klimaarbejde i Norden. 14 kommuner i Island, Sverige, Norge, Finland, Åland og Danmark var nomineret til prisen. Drammen fra Norge og Lidköbing fra Sverige var med i finalen, hvor Albertslund altså løb med prisen som Nordisk Energikommune 2011. Således blev de tildelt de sekundære priser 'Runner up' og 'Speciel Mention' for deres ambitiøse energiprojekter.

krn

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/albertslund-udnaevnt-til-nordisk-energikommune

GDPR