
En ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at 55 procent af de kommuner, der har skrevet under på en klimakommuneaftale når målet og yderligere 20 procent er meget tæt på at nå i mål.
Opgørelsen er foreløbig og rummer svar fra 62 procent af de tilmeldte kommuner. Seks af kommunerne er først blevet medlemmer for nyligt, og tælles derfor ikke med i statistikken, som viser at:
-55 procent har overholdt aftalen om at reducere CO2 med mindst to procent
-20 procent har næsten overholdt aftalen.
-25 procent har iværksat tiltag, men har ikke overholdt aftalen.
- Kommunerne har vist, at de gerne vil gøre en indsats. Og i langt de fleste tilfælde når de også i mål. Deres indsats viser, at det kan lade sig gøre, og nu er det på tide, at staten træder til og definerer nogle klare krav om at alle kommuner skal nedbringe deres CO2-udledning, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.
Kalundborg er nummer 70
I dag underskriver borgmesteren i Kalundborg en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune nummer 70 i Danmark og det glæder Ella Maria Bisschop-Larsen, for kommunens industri står alene for ni procent af landets CO2-udledning.
- Når en kommune som Kalundborg går foran og systematisk viser vejen ved at reducere sin CO2-udledning, kan vi bedre komme i dialog med industrien, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Industrien går foran
Det er netop et tæt samarbejde med den lokale industri, Kalundborg Symbiosis, som skal medvirke til at få kommunes CO2-udledning ned. Sammen med virksomhederne vil kommunen fremme udviklingen af løsninger, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser og øge anvendelsen af vedvarende energikilder.
Derudover satser kommunen også på energirenovering af kommunens ejendomme, på flere vindmøller, og så får 80 familier i Kalundborg mulighed for at låne el-biler.
jos
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.