dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Albertslund bibliotek er de næste tre år i samarbejde med en ph.d.-forsker om økologisk tænkning - vækst på en anden måde gennem litteraturen.
Stig Nørhald, Ritzau Scanpix

Albertslund Bibliotek i forskning om økologisk tænkning

I et samarbejde med en ph.d.-forsker fra Aarhus Universitet skriver biblioteketet sig ind i avantgarden for generel økologisk filosofi- og litteraturforskning, mener biblioteket.
26. MAR 2022 9.43

ALBERTSLUND: Albertslund Bibliotek har indledt et treårigt samarbejde med en ph.d.- forsker fra Aarhus Universitet om indkredsningen af begrebet generel økologi, oplyser biblioteket.

Projektet stiller som udgangspunkt spørgsmålet, om der er andre måder at forstå vækst på, end økonomisk vækst, produktion og effektivitet. Og over de næste tre år vil der på biblioteket være arrangementer med fokus på økologisk tænkning og en mere "vild vækst" - og litteraturens rolle i en sådan.

Arrangementerne i biblioteket tager udgangspunkt i forskningen fra filosof og litteraturformidler Jon Auring Grimm og vil bl.a. være udstillinger, saloner og læsekredse, der kan være med til at undersøge de spørgsmål, projektet stiller.

Generel økologi på biblioteket

De kommende tre år vil perspektiver fra den generelle økologi dermed glide ind i både litteraturformidlingen og på arbejdspladsen som det, biblioteket kalder "en fælles refleksion". 

Både når det drejer sig om mødet med brugere og læser, og når det drejer sig om forståelsen medarbejderne imellem, betyder det et fokus på mennesket som del af naturen - som del af noget mindre kontrollerbart end i det vanlige økonomiske vækstparadigme.

"Litteraturen er, og har altid været, et af de rum, der udfordrer vanetænkning og forskellige verdensbilleder. Derfor er det også oplagt at undersøge, hvorledes litteratur kan nuancere den generelle økologi. Ikke blot i det individuelle møde med værkerne, men også i formidlingen heraf.", skriver biblioteket i sin omtale.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/albertslund-bibliotek-i-forskning-om-oekologisk-taenkning

GDPR