Derfor har kommunen inviteret ældre med kræfter og lyst til at få mere indhold i dagligdagen til et tre-dageskursus.
- Bagtanken er jo, at vi gerne vil have flere frivillige til at være aktive, siger Lis Lynnerup, der er frivilligheds-koordinator i Faxe Kommune.
Alle kan blive frivillige, og vi skal nok finde en tjans eller en opgave, der passer den enkelte. Der er jo ikke nogen regel, der siger, at man kun kan være frivillig ved at være besøgsven - man kan lave mange forskellige ting, siger hun.
Og hun tilføjer, at der faktisk er en meget bred vifte i Faxe Kommune.
- Du kan bygge huse i Faxe Ladeplads Miniby, du kan være indkøbsven, du kan være med i en telefonstjerne, du kan stå for cykelture og motion i hjemmet. Listen er næsten endeløs, erklærer Lis Lynderup.
Hun mener selv, det er en livsstil at være frivillig.
- Det frivillige arbejde holder dig jo i gang. Du har noget at stå op til, din indsats betyder noget for andre, og allerbedst, så giver du også dig selv gode oplevelser ved at være sammen med andre, siger Lis Lynnerup.
- Det giver ligesom livet en ekstra dimension.
En af grundene til, at der nu bliver arrangeret et kursus er, at de mange frivillige aktiviteter er organiseret mange forskellige steder. Endda også selvom der er tale om samme aktivitet. Og dermed er det svært at få et overblik over ens muligheder for at gøre en frivillig indsats.
- Tag besøgsven som eksempel. I den ene by er det Ældresagen, der står for det, i den anden by er det Dansk Røde Kors.
- Det skal vi lære at koordinere, så vi kan hjælpe folk med at komme derhen, hvor de kan hjælpe. For der er altid brug for frivillige hænder, og jo flere ældre, vi bliver, jo flere frivillige bliver der behov for, tiføjer Lis Lynnerup.n
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.