
NORDFYN: Nordfyn Kommune er en ud af 20 af landets 98 kommuner, hvor sidder ét parti med det absolutte flertal. Alle partier er umiddelbart åbne for en bred konstituering i den ny kommunalbestyrelse. Nu afventer alle borgmesterens udspil.
- Venstre og Konservative har haft de første snakke, og vi har også haft en samtale med de øvrige partier, som er kommet med nogle indspark til, hvordan det kan se ud, og så går vi tilbage og drøfter tingene, lyder det fra borgmesteren til fyens.dk.
Han har ikke ændret holdning til, at han ønsker en bred konstituering mellem de fem valgte partier. - Udgangspunktet har været og er stadigvæk at få en bred konstituering, men det kræver, at begge parter er indstillet på det, og vi har nu haft de første uforpligtende samtaler, siger Morten Andersen.
Socialdemokratiet bevarede sine 7 mandater og er fortsat suverænt kommunalbestyrelsens næststørste parti. Spidskandidat Kim Johansen er da også helt åben for at se på en bred konstituering, og han og partiet satser på at bruge deres 7 mandater aktivt.
Mandattal i rækkefølge efter de valgte partiers størrelse i det nye byråd med KV13-mandattallet i parentes:
V 13 (11), S 7 (7), SF 2 (1), DF 2 (2>1), K 1 (1), EL 0 (1), LA 0 (1), NB 0 (0>1)
R opnåede ikke valg.
Morten Andersen (V) har været borgmester siden 2010 – og han fik ved valget i tirsdags 3.111 personlige stemmer. Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Kim Johansen, fik 1.526 personlige stemmer.
Stemmeprocenten var på 74,75
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.