Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Aarhus Havn vil selv bestemme over mølleplaceringer

KORT NYT10. DEC 2020 8.00

AARHUS: Aarhus Havn slår nu fast, at det er havnen, der bestemmer, om og hvor der skal rejses vindmøller på havneområderne. Det sker, efter at Aarhus Vindmøllelaug I/S har tilbudt borgere og virksomheder andele i tre ud af fire vindmøller på havnen, oplyser Aarhus Havn.

Møllelauget præsenterede i august en ide om fire vindmøller langs Østhavnsvej. På det tidspunkt var to andre vindmøller et andet sted på havnen - containerterminalen - allerede til debat i både byrådet og blandt borgerne. Men vindmøllelauget ønskede deres eget projekt – nemlig fire vindmøller et helt andet sted.

- Hvis møllelauget eller andre vil opstille møller på havnen, så skal de købe eller leje et areal, slår havnedirektør Thomas Haber Borch fast og vedgår at have sagt ja til at overveje, om der på containerterminalen kunne opstilles to møller, som Aarhus Kommune har med i sin energiplan. Men af hensyn til vores drift og havnens fremtidige udvikling har vi besluttet at sige nej til flere vindmøller derudover.

ka