Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Aarhus har skåret 70 pct. af kommunens CO2-udledning

KORT NYT28. APR 2021 14.55

AARHUS: Siden 2008 har Aarhus Kommune som koncern nedbragt sit CO2-aftryk med ca. 70 pct. Det gælder for kommunen som organisation med de seks magistratsafdelinger, kommunalt ejede selskaber og de ca. 22.000 medarbejdere. Det skriver kommunen på baggrund af det nye klimaregnskab.

Faldet i udledningen kommer efter nationale og fokuserede lokale indsatser og målet om, at kommunen skal være CO2-neutral i 2030. For at nå målet vedtog byrådet bl.a. en "Grøn Transportplan", der indebar en omstilling af kommunens vognpark samt mulighed for elcykler til medarbejdere. Siden da er udledningen fra kommunens egen transport faldet ca. 30 pct.

Det seneste år har coronakrisen også haft indflydelse, da flere tusind medarbejdere har arbejdet hjemmefra. Herfra er der kommet erfaringer, kommunerne vil bruge fremadrettet. Kommunen udarbejder årligt to klimaregnskaber, et for koncernen og et for Aarhus som by, der begge kigger på kommunens klimapåvirkning.

mh