AARHUS: 10 amerikanske museer og biblioteker blev tidligere på måneden hædret med den prestigefyldte 'National Medal for Museum and Library Service', og blandt prismodtagerne var Chicago Public Library. Prisen blev uddelt i Det Hvide Hus af Michelle Obama, som brænder stærkt for offentlige biblioteker, og netop samarbejdet mellem Chicago og Aarhus blev fremhævet.
I den officielle præsentation af Chicago Bibliotekerne som prisvinder kunne man blandt andet læse følgende:
' I kraft af en bevilling fra Bill and Melinda Gates Foundation samarbejder Chicago Public Library med Aarhus Kommunes Biblioteker, Danmark, om at afprøve, hvordan biblioteker kan forny sig for at kunne levere bedre service, påvirke samfundet til mere innovation og hvordan fornyelsen kan udbredes globalt. I år er Chicago Public Library vært for den første NEXT Library konference, der finder sted udenfor Aarhus.'
Partnerskabet mellem Chicago Bibliotekerne og Aarhus Kommunes Biblioteker er opstået på baggrund af, at bibliotekerne verden over netop i disse år er inde i en stor omstilling. Hvor biblioteket tidligere var et sted, hvor man lånte bøger og andre fysiske materialer, har det i dag fået en ny rolle.
- Bibliotekets rolle er at danne ramme for ny viden, oplevelser og inspiration samt bidrage til en positiv udvikling af samfundet. Vores partnerskab med Chicago Bibliotekerne har fokus pa? omstillingsprocesser, og hvordan vi fa?r delt vores erfaringer pa? tværs af kloden, siger forvaltningschef for Borger- service og Biblioteker Rolf Hapel.
Et resultat af det tætte samarbejde er, at Chicago Bibliotekerne har la?nt kon- ference-konceptet Next Library, som er udviklet af Aarhus Kommunes Biblioteker, og afholder den første Next Library konference uden for Aarhus i slutningen af juni.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.